Saucha

Cleanliness
~Gennem enkelthed og en konstant finjustering vil kroppen, tankerne og følelserne være en ren reflektion af Selvet inden i ~

Renhed og enkelthed.  

Da jeg startede på at skrive dette kapitel, kiggede jeg mig omkring - lukke computeren, rejste mig op og begyndte at rydde op, støvesuge ... gøre rent! Da jeg kiggede på ordet Saucha blev jeg pludselig mindet om, at vores ydre omgivelser kan både repræsentere vores indre landskab, men også påvirker vores indre landskab. 

Saucha handler om at hjælpe vores vores sjæl til at skabe enkelthed så vi kan høre kommunikation fra sjælen, vores intuiton højere. 

Saucha minder os om, ikke kun at holde os selve rene, men også vores omgivelser. 

Renheden er ikke kun vores fysiske renhed og ydre hygiejne, men også den indre fysiske såvel som mentale. 

Enkelthed og renlighed er at skabe Sattva i vores liv. Sattva er det stadig, hvor vi føles os forbundet til andre og til vores intuition, hvor der er harmoni og balance i livet. 

Saucha er at skabe Sattva, renligheden og enkelthed. Det er at konstant finjustere.

Naturlig udrensning

Kroppen er skabt til at udrense sig selv. Men kroppen er ikke skabt til at skulle fordøje pesticider, kemikalier og andet kunstig fremstillet.
Første skridt til at begynde at integrere Saucha i livet, vil være at blive mere opmærksom på den mad man spiser. Er den Sattvic, dvs. ren, økologisk og af friske råvarer. Eller er den meget Rajastic, stimulerende, med store mængder koffein og sukker. Eller ligger den mere over i den Tamastiske, præfabrikeret mad, "død" mad, mange animalske produkter og dåse mad? 

 

For at begynde at spise mere Sattvic, og dermed integrere Saucha, vil man begynde at invitere mere økologisk, frisk, lokal mad ind. På den måde begynder kroppen at udrense af sig selv. 
Hvis man i mange år har spist meget Tamastisk mad, så inviteres man til at lave en større udrensning, på eventuelt Kitchari for at give kroppen en pause for at kunne genstarte fordøjelsessystemet og dermed rense kroppen. 

Udrensningprocessen og fordøjesessystemet skal ikke kun arbejde på den fysiske fordøjelse fra den mad vi spiser, men også alt taget vi indtager gennem vores sanser. 
Dét vi ser, dét vi hører, dét vi føler, dét vi mærker, skal på lige fod med den mad vi spiser fordøjes og udrenses. Saucha er at være opmærksom på alt der skal fordøjes og se om vi kan skabe en enkelthed i vores omgivelser, så fordøjelsen bliver nemmere. Hvis vi ikke får fordøjet vores sanseoplevelser, så bliver de lagret i kroppen, ligesom den mad vi ikke får ordenligt fordøjet. 

Saucha er at være opmærksom på, hvad vi tager ind med vores sanser og hvor meget af dét vi tager ind. Hvad er det for nogle informationer vi tager ind gennem vores øjne, når vi scroller ned gennem de sociale medier, hvad er det for noget musik vi lytter til, hvad er det for en film vi ser.. og ikke mindst, hvad gør de ved os? 

Jeg har altid elsket hiphop musik, ikke så meget for de ord der bliver sagt, men nærmere for rytmen. For nogle år siden opdagede jeg at mit humør var meget ustabilit i en periode. Jeg blev nemmere vred og havde svært ved at finde ind til kilden. Indtil jeg en dag kom til at lytte til teksten, til dét musik jeg lyttede til. Fyldt med bandeord og vrede stemmer, gemt bag et godt beat. Herefter forbød jeg mig selv at lytte til den musik i en periode, og på magiskvis blev mit humør bedre. Der har helt sikkert været andet som også gjorde at humøret var ustabilt, men musikken spillede en rolle. Jeg har observeret det samme senere hen, hvor jeg igen har gået i perioder og undgået specifikt musik, da jeg mærkede de havde en negativ effekt på mit humør. Det samme med fjernsyn og film. Der er mange film genre jeg aldrig ser, da jeg oplevede i en tidlig alder at det påvirkede mit humør og især min søvn. 

Saucha er at gå på opdagelse i, hvordan vores omgivelser og vores sanseindtryk påvirker os. Og dernæst skabe en form for enkelthed, renhed omkring os. 

Mødet med din elskede ... 

På min første yogauddannelse i Indien fortalte vores underviser os, at vi skulle tage et bad inden morgen prakssisen og vente et par timer med at bade efter praksissen. 
I startede virkede det helt skørt. Hvorfor skulle vi tage et bad når vi havde en to timers Ashtanga praksis i 36graders varme foran os? Og hvorfor skulle vi ikke bade bagefter? 

Jeg gjorde, hvad jeg fik besked på. Og det føltes fantastisk. Der var et eller andet virkelig rart ved at møde ren op på yogamåtten, Det føltes bare RENT. 
Jeg var én af de yogier, som ikke var helt kendt med alle yamas og niyamas inden jeg tog min første yogauddannelse, men da vi nåede til læringen om Saucha gav det hele mening, hvorfor det var vi skulle bade inden og hvorfor det føltes så fantastisk. 
Mange år senere hørte jeg meditation beskrevet som "mødet med din elskede". Ville du lugte af sved og gammel parfume når du møder din elskede? Eller vil du være ren og frisk? Jeg tror du ville vælge det sidste. 

Så sidder du måske og tænker, jamen hvorfor måtte i ikke gå i bad efter prakssisen? 
Ser du. Når vi praktisere og især den mere dynamiske praksis så opbygger vi tapas og tænder vores indre ild Agni. Agni er vores fordøjelsesild, som skal hjælpe os til at fordøje alle vores sanseindtryk og den mad vi spiser. 
Vores yoga praksis er ment til at skulle styrke vores indre ild, så vi kan brænde urenhederne væk i vores krop og sind. Når vi tager et bad lige bagefter, og især hvis det er koldt, så slukker vi denne ild igen. Hvis vi venter en time eller to så brænder det lidt længere. 
 

Ekstra udrensning
 

Som det kort er nævnt tidligere, så er været asana praksis med at til tænde vores indre ild, Agni og hjælpe til med at sætte gang i udrensningsprocessen. Man ser den fysiske yogapraksis som en ild ceremoni, hvor man brænder toksiner ud af kroppen. Herudover giver yogierne os en masse forskelling tiltag til udrensningsprocesser. 
Pranayama - udover at hjælpe os til at dirigere vores prana i kroppen, men det hjælper os også til at udrense vores lunger (især Kapalbhati pranayama)
 og Nadi Sodhana (udrenser vores nadis, vores energi baner i kroppen, som bærer vores prana)

Heruover bruger yogierne mange Ayurvediske udrensnings metoder som næseskyl, tunge skrab og oil pulling. Disse udrensningsteknikker er brugt til at "rengøre" vores sanse indgange, så kanalerne er klare, rene og modtagelige. 

 

Yogierne brugte også flere - lidt mere ekstreme - udrensningsteknikker, som jeg ikke vil komme så meget ind på her. Men den indre renlighed er vægtet højt både i Yogaen og Ayurvedaen. 
Hvis der er en masse ufordøjet (mad, følelser, sanseoplevelser) i vores krop, så kan det først og fremmest føre sygdomme med sig, men det giver os også brain-fog, altså hvor vi har svært ved at koncentere os samt tænke klart. 
For at vores meditationspraksis bringer flest fordele med sig, så skal kroppen og sindet være så rent så muligt. 
 

Følelsesmæssig lethed og humor i livet er også vejen mod Saucha. 

Selv-overvejelse og øvelser:  

Over den næste uge, så observer hvor og hvordan du bruger din penge. 
Er de ting du køber nødvendige? Hvilken følelse bringer dét du køber? 
Og hvilken følelse dækker dét måske over? 

Sorter dit tøj, og ryd ud. Giv en pose fyldt til velgørenhed. Og hold en skuffe tom. På den måde skaber du plads til overflod i dit liv. 

Kan du gøre det samme i din kalender? Skabe plads til spontanitet og magiske øjeblikke? 

Lav taknemmelighedsliste hver dag, i en uge. 
Skriv minimum 10 ting ned, du er taknemmelig for. Husk på, der er ALTID noget at være taknemmelig for. 

TILGIV. Start med at tilgive dig selv. Kig dig selv i spejlet, og sig højt til dig selv, at du tilgiver dig selv.. Dernæst, kan du tilgive folk i dit liv? 

Observer, hvad du klinger til. Er det en yogastilling? En måde, du definere dig selv på? Materielle goder? 
 

Ahimsa Stine Brink
00:00 / 10:23

© 2020 by Stine Brink