Asteya

Non-stealing
~Gennem generøsitet og ærlighed tildeles

materiel og åndelig velstand  ~

Giv mere for at modtage mere 

Vi lever i en verden, der konstant opfordrere os til at opnå mere, til at have mere. Vi lever i en verden baseret på materiel rigdom og på at have status i samfundet. 
Vi bliver konstant bombarderet med følelsen af at vi skal have mere og bedre for at være fuldkomment. 

Asteya er oversat til ikke at stjæle, og som med de andre Yamas kan vi dømmer dem lidt for hurtigt og tænke "det er ikke gældende for mig". Men jeg har fornmmelse af at du er ved at fange idéen om, at tage konceptet lidt dybere endnu. 

Asteya er ofte oversat til ikke at stjæle, men hvis vi skal tage det et skridt dybere, så lad os kalde det "ikke at have mangel mentalitet." 
For, hvis vi kigger på, hvad det vil sige at stjæle, så er det jo en handling ud fra en mangel-mentalitet. Her er noget vi mangler, og som vi ikke har råd til at selv "at betale for". 

Når vi er i en mangel-mentalitet, enten ved at vi ikke føler at vi er godt nok, eller ved at vi føler vi ikke har nok, så søger vi materielle ting eller andre til at fylde det tomrum eller hul mangelfølelsen har skabt.

At praktisere Asteya er at træne sig i at føle at mange har nok og at man er nok. Asteya er en følelse af tilfredshed, som det er lige nu og her. 
Når vi praktisere Asteya, så forsøger vi at opbygge følelsen af at være hel - fuldkomment. 
Asteya er også at føle vi har nok, så vi åbenhjertigt kan give. Gavmildt at give handler ikke kun om at give penge, ting og gaver, men også at give tid og kærlighed. 

Asteya er, når vi ud fra kærlighed skaber plads og tid til andre. 

At stjæle tid 

Jeg har altid været en tidsoptimist, og på mange måder kan jeg godt lide at være det, for tid er en sjov størrelse. I vesten er vi meget besatte af den, men jeg har også indset, hvad det vil sige at praktisere Asteya i forhold til tid. 

Når nogle giver dig din tid, så siger de "Her, værsgo. Her er noget af min tid. Tid er noget af det dyrebareste jeg har, men jeg vil gerne dele det med dig". 
Når vi så kommer for sent (hvilket jeg f.eks. godt kan have tildens til), så tager vi, stjæler vi faktisk respektløst tiden fra en anden. Tiden der person, med åbent hjerte valgte at dedikere til dig. 

 

Jeg har oplevet yoga undervisere, respektløs tage deres elevers tid. Når en elev vælger at dedikere 75min. eller 90min. til din undervisning, så har du 75 min eller 90 min. Ikke mange minutter over det. Jeg har oplevet 2 gange, hvor min tid er blevet taget fra på min voldsom måde. Den ene gang var jeg til en time, der burde have tager 90 min. men som tog 120 min. og engang, hvor jeg skulle videre til at møde efter en klasse, og klassen gik 20 min. over tid - og dermed endte jeg med at komme for sent.
Jeg hører undervisere sige "jamen jeg har bare så meget jeg gerne vil dele..."  men bare fordi du har meget at dele, giver dig ikke ret til at stjæle andre tids. 
Dette gælder i alle situationer, om du er yogalærer eller ej. 

 

At stjæle plads

Plads kan måde være fysisk og mentalt. At stjæle plads kan både anses som ret fysisk at fylde så andre ikke kan være der. Men det kan også være at fylde mentalt. 
Kender du det med at mødes med en person, som absolut kun snakker om sig selv? Eller, hvis du har noget at fortælle, og den person du fortælle det til, vender opmærksomheden mod sig selv. Gør du selv dette, nogen gang? Observer, hvilken plads du tager. 

 

 

Mindre er mere 

Når vi praktisere Asteya begynder vi at forstå at vi har nok og at vi er nok. 
Dette gør også at vi begynder at indse at vores begær og vores grådig er for at fylde mangel-hullet op. 
Materielt og følelsesmæssigt grådighed er modsat af Asteya. Når vi bliver begærige og trangen til at have mere, af hvad end det er vores begær higer efter, så bevæger vi os væk fra konceptet omkring Asteya. 
 

Asteya er at hvile i videnen om at vi er født hele, uden nogle materialistiske gode - og at vi en dag skal herfra, igen uden nogle materialiske goder. Alt det vi har og får i dette liv, er til låns. Alt det vi har og får burde være her for at støtte os på rejsen mod vores livsmission, vores Dharma. At praktisere Yoga betyder ikke at vi skal give slip på alle de materialistiske gode i livet, for vi har behov for dem. Selv munkene har behov for materialistiske goder, for at kunne fuldføre deres mission. 
Men at praktisere yoga og Asteya betyder at vi begynder at være undersøgende overfor årsagen til at vi ønsker mere. Årsagen til vores grådighed. 
Det betyder at vi begynder at være opmærksomme på de steder i vores liv, hvor vi ikke føler os hele, hvor der er en mangelfølelse. Hvor der er dét hul, som vi prøver at fylde. 

Når vi begynder at praktisere at det er okay lige nu. At vi har alt det vi skal bruge, så indser vi at have mindre faktisk betyder at vi har mere. Vi indser at vi er hele, præcis som vi er lige nu.
 

At praktisere Asteya gør at vi indser, hvor meget vi har at give af. Selvom vores kontoer ikke oversvømmer i økonomisk velstand (lige nu) opdager vi måske, hvor meget kærlighed og nærvær vi har at give af ligenu. Vi opdager, hvad det gør ved en anden at give vores tid til dem, når de har brug for det. Vi opdager, hvor meget det betyder for et andet menneske, at vi lægge ører til deres bekymringer. 
Vi opdager, hvordan rigdom føles når det består af kærlighed og nærvær. 
Og, hvis vi er i økonomik velstand, så opdager vi måske at vi komme til at føle os endnu rigere af, at kunne hjælpe en anden, som er i nød. 
At vi, med et åbent hjerte og af ren kærlighed betaler regningen efter et overdådigt måltid. 

Sammenligning får dig til at bevæge dig væk fra Asteya. 

Sammen ligner du dig selv med peronen ved siden af dig til yogaklassen? Eller med en tilfældig person du ser på Instagram? Sammenligner du dit liv med en andens? 

Når vi begynder at sammenligne dig selv med andre, så bevæger du dig væk fra Asteya. Det er altid godt at søge inspiration hos andre. Men når du begynder med, "åh hun er også bedre til dette end jeg... hendes liv er bedre end mit ... hun tjenere flere penge end jeg gør ..." så begynder du igen at grave i "mangel-mentalitets-hullet". 

Selv-overvejelse:

I hvilke områder af dit liv føler du en mangel mentalitet? 

Observer dit liv, med et åbent og kærlig hjerte og mærk i hvilke områder af dig liv, føler du dig rig?   Lav en liste over alle de steder du er taknemmelig. Listen kan inkludere ting som; et tag over hovedet, den lækre mad du har tilgængelig, dit tøjskab som er fyldt med tøj, du kan bruge under alle vejrforhold, dine venskaber og relationer. 

Observer, hvordan det føles at give til andre? Hvilke følelser opstår? 
Føler du, at du har nok til at kunne dele ud? 

Observer dit forhold til tid og andre menneskers tid. Lader du andre vente på dig? Eller kan du stoppe dine egne behov, dine egne gøremål for at respektere andres tid. 

Er du gavmild overfor dig selv? Giver du dig selv den næring og omsorg du har behov for, på alle niveauer?

Skriv en liste over, hvilke små handlinger du kan begynde at gøre på en daglig basis for at udvide din gavmildhed?

Når du øger din evne til at være gavmild, til at kunne give - så vil dit hjerte blive i bedre stand til at give, og modtage også. 

© 2020 by Stine Brink