Julen er en særlig tid. En tid, der repræsenterer glæde, hygge og kærlighed. Men også en tid, der for mange kan være konfronterende; en tid, hvor vi bliver bevidstgjorte om familie dynamikker og vores (manglende) evne til at forblive os selv.
I en tid, hvor mange samles med familierne om hygge og dejligt mad, så kan vi opleve at ryge tilbage i gamle mønstre og roller, hvor vi måske oplever at genopleve vores 15årige jeg. Vi oplever måske at det er svært at stå op for os selv og vores overbevisninger, fordi hele familien måske repræsentere en anden overbevisning. Det er en tid, hvor vi kan blive konfronteret med de valg vi har taget i forhold til livsstil. Måske er du den eneste der sidder med vegetarmad, og resten af familien mænger sig i det traditionelle baseret på animalsk mad? (taler ud fra personlige oplevelser) Måske sidder du i en anden situation, hvor du føler du skiller dig ud. Måske er det politiske overbevisninger der bliver diskuteret eller livsanskuelse?
Uanset, hvad du bliver konfronteret med i julen og hvordan, så lad det være en tid, hvor du opdager hvor langt du er nået og hvor meget du har udviklet dig. Lad det være en tid, hvor du anerkender det måske hårde og dybdegående arbejde du har gjort, for at nå dertil hvor du er i dag.
Jeg har skrevet et par gode råd til, hvordan du kan blive i dig selv, selvom det måske kan være udfordrende disse dage.
I dit stille sind, tak din familie. Din familie har de første mange år af dit liv formet dig, de har præget dig, de har udfordret dig. Alt sammen for at hjælpe dig i retningen af den fantastiske person du er i dag. I mange spirituelle overbevisninger snakke man om at vi selv har valgt vores familie. Vi har inden vi blev til en fysisk form at vores sjæl udvalgt, hvem der skulle opfostre os, for at vi i dette liv, kunne udvikle os mest muligt i retningen af vores opgaver, i forhold til vores livsformål. Jeg ved dette kan være dybt konfronterede ord for nogle af jer. Men uanset, hvad din overbevisning er og dit forhold til din familie er; så tag et øjeblik til at tilgive dem og dernæst sige tak. Tilgivelse er noget af det sværeste, men når vi vælger at gøre det, så begynder smerten at give slip. Tak dem for de prøvelser der har gjort dig stærkere. Og i disse dage, tak dem for at minde dig om, hvor stærk du er blevet.
Find et kropslig anker. Et kropslig anker er et sted i kroppen, der føles godt og trygt. Du kan finde det ved at finde en behagelig siddende stilling. Lukke øjnene og komme tilsted i kroppen. Og så begynder du at lave en kropsscanning. Mærker, hvordan kroppen føles. Dernæst begynder du at søge et sted i kroppen, der er fremtræden og som føles godt. Dan et trygt og roligt forhold til det sted. Det skal være et du nemt kan vende tilbage til. Det kropslige anker kan og skal bruges, når du føler du mister forbindelsen til dig selv. Når du føler at du har taget alle andres meninger/bekymringer/overbevisninger på dig. Så vender du opmærksomheden til det anker, som sidder et sted i din krop, hvor du er tryg. Vend tilbage hertil, for at mindes dig selv, for at mindes hvad DU står for og hvem du er.
Vælg dine kampe med omhu. Jeg ved det kan være super frustrerende at vide, der er så mange ting andre kan gøre for at få det bedre/øge deres vitalitet/ændre deres overbevisninger. Jeg ved det er frustrerende at føle ”man har set lyset” og andre stadig sidder fast i den samme gamle rumle. Men husk på, du er ikke ansvarlig for andres spirituelle udvikling. Du kan ikke ændre andres holdninger og meninger indtil de selv er klar. Så i disse dage, vælg dine kampe med omhu. Hvis du kan trække på skulderen af dumme kommentar eller provokationer, så gør det endeligt. Du kan ikke ændre folk, med mindre de er klar til det. Når det så er sagt, så skal du også huske på at stå op for dig selv.
Sig fra. Når du har valgt dine kampe, så sig fra når det er nødvendigt. Stå inde for dig selv. Lad dig ikke presse til at spise noget, du ved ikke er godt for din krop/sind/sjæl. Sig fra til arrangementer du ikke kan overskue. Du skylder ikke nogen noget. Hvis du i flere dage inden får ondt i maven over, at skal være i et bestemt selskab, så er det måske et tegn på, at det selskab ikke gavner dig længere? ingen siger fra for dig. Det er dit job at mærke efter, hvad der gavner dig og, hvad der ikke gør det længere.
Jeg ønsker for dig at du kommer gennem julen med så meget kærlighed som muligt; uanset dine familierelationer og hvor du vælger at fejre disse dage. Hvis dine største bekymringer i juletiden er en dårlig fordøjelse, efter alt for mange goder disse dage, så læs dette opslag med ayurvediske råd til en bedre fordøjelse.