Hvad er grundårsagen til menneskets lidelse?
Ifølge Patanjali's Yoga Sutras så er svaret:
Avidya asmita raga dvesha abhinivesha pancha klesha
Ignorance, Egoisme, attachment, hatred and clinging to bodily life are the five obstacles. —Yoga Sutra II.3
Altså, at alt lidelse mennesket føler kan føres tilbage til de fem Kleshas: Avidya, asmita, raga, dvesha og abhinivesha.
Disse lidelser forstyrrer vores sind og vores opfattelse, som påvirker vores tankemønstre, handlemønster og hvordan vi føler. Klesharne er ikke kun skyld i den lidelse vi måske må føle, men de binder os også til en uendelig cyklus der holder os fra at blive oplyste. Igennem forståelsen for Kleshaerne kan vi arbejde med dem, så de kommer til at fylde mindre og mindre, og vi kan opnå mere glæde og større selverkendelse. Arbejdet med kleshaerne er først og fremmest at få en forståelse for, hvordan vi kan spotte dem og dernæst gennem meditation, yoga praksis og contemplation kan vi begynde at mindske deres påvirkning på vores liv.
Lad os kigge på, hvad de fem Kleshas betyder og hvordan de påvirker os.
Avidya:
Avidya betyder uvidenhed. I denne forbindelse er det ikke bare hvilken som helst viden, men en viden om Selvet; dermed kan Avidya ses som en mangel på selverkendelse. Avidya vises ofte når vi ser kroppen eller tankerne er Selvet. Dette er er en misforståelse og kan føre til lidelse. Avidya er en uvidenhed; en misforståelse af vores sande virkelighed. Det er når vi tror at den midlertidige situation er permanent; når det urene bliver det rene og fornøjelse bliver smertefuldt.
Vidya; selverkendelsen er at forstå sig selv og sit sande jeg, som værende et den Guddommelige kilde. Når vi har denne selverkendelse; Vidya så kan vi diskriminere sandheden fra det usande.
Når vi mestre Vidya så er det ikke længere en tro om det Guddommelige, men en viden om at kernen af vores essens og den sande Selv er forbundet til den Guddommelige kilde. Det er en viden om, at vores sande Selv ikke kan påvirkes af vores ydre omgivelser; der er altid lyst og rent i vores kerne essens. Når vi ved dette; kan vi allerede skære igennem en masse lidelse. Vi begynder at forstå at den lidelse vores fysiske krop måske går igennem, eller den sorg vi måske føler ikke er Selvet. Uanset smerte så er Selvet stadig upåvirket.
Asmitā
Asmita betyder egoisme. Asmitā skabes når vi ikke ved, hvem vi selv er, for så har egoet frit spil. Det er her vi kan lide af en overdreven følelse af os selv. Vi har behov for vores ego til at eksistere i denne verden, men vi ønsker ikke at lade egoet køre bilen. Så vi ønsker at have en form for begrænsning omkring vores ego. Asmi betyder I am .. jeg er – Asmita kan ses som ”I am-ness…” At have for meget ”I am-ness” vil hurtigt skabe lidelse. Asmita er når vi over-identificere eller mis-identificere os, hvem vi er i denne verden.
Asmita er når vi gør et for stort nummer ud af, hvem vi er. Men det kan også virke den anden vej rundt. Når vi sammenligner os med andre og føler os mindre værd end andre. Dette er stadig egoet der spiller en rolle, blot med for lidt ”I am-ness”.
Kontrollerende opførsel kommer også fra egoet og kan også give os lidelse. Hvis man føler sig magtfulde eller magtesløs er også et udtryk af egoet og kan give os lidelse.
Rāga
Rāga er et begær eller en klingen til nydelse vi har oplevet tidligere. Det kan også defineres som vores “likes”. Problemet med at klinge til gammel nydelse opstår når vores klingen påvirker vores nuværende øjeblik negativt. Raga bliver associeret med hukommelsen og det er problemet med at sidde fast i fortiden, samt forsøget på at rekreere den. Dette forsøger vi ofte på, enten bevidst eller oftest ubevidst. Det sidder ofte fast i os, ofte den ubevidste jagt på fortiden. Dette er relateret til Samskaras. Samskaras er indtryk fra fortiden der sidder i os, som har indflydelse på vores tanker, opførelse og vores perspektiv. Det er ar fra fortiden som er blevet, fordi vi ikke har kunnet give slip på den. Vi har ikke lyst til at jagte noget der før har eksisteret, fordi de aldrig kommer til at eksistere på samme måde igen i det nuværende øjeblik.
Når vi arbejder med Raga, vil vi fokusere på virkelig at værdsætte fortidens nydelse, men derefter give slip på den, så vi får tømt koppen. Dermed skaber vi plads til ny nydelse og glæde, for nye positive oplevelser. Vi gør plads til et større potentiale.
Ved at separere mindet fra fortidens nydelse fra hvad der sker i det nuværende øjeblik, kan mindske lidelse og åbne os op for et større potentiale. Rāga er altså når vi bliver styret af vores likes. Altså, af det vi godt kan lide. Det er nemlig ikke altid at det gavner os.
Dveşa
Dvesa er at klinge til fortidens smerte. Det er også forbundet til vores dislikes. Det betyder at vi er ude af stand til at give slip for smertefulde oplevelser vi har haft i fortiden. Når vi har svært ved at give slip på den gamle smerte har de indflydelse på vores tanker, valg, opførelse ligesom de andre kleshaer. Dette er associeret til vores egen personlige traumer, men det kan også være associeret til traumer der er arvet, fra familien, socialklasse eller historisk perspektiv. Vi vil arbejde med disse smertefulde oplevelser fra fortiden på en måde, hvor vi kan give slip for dem og lære af dem så vi kan bevæge os videre.
Der findes sunde Dvesa’s; f.eks. at brænde os på komfuret, eller andre farefulde situationer, hvor det kan redde os. Den usunde Dvesa er situationer, hvor vi overreagerer, opfører os upassende eller fejlfortolker situationen. Dvesa er ofte relateret til frygt og angst.
Når vi snakker om denne fortids smerte, vil vi tænke på hvordan det nuværende øjeblik bliver fyldt med vores fortid. Vi vil gerne lære fra vores fortid, men vi vil ikke lade fortidens smerte påvirke os på en negativ måde.
At arbejde med Dvesa vores fortids smerte tager praksis, tid, forpligtigelse og disciplin; men ved at gøre det kan vi udrede det nuværende øjeblik fra fortidens indtryk; Samskaras. Når vi kan gør det, kan vi tage bedre beslutninger, nyde livet mere og opnå mere frihed.
Abhiniveśa
Abhinivesa er frygten for døden. Abhiniversa er når frygten for døden har en indflydelse på vores dagligdags liv. Dette sker fordi mange af os ikke vil indse døden er uundgåeligt. Når vi klinger til livet i frygten for døden, så stopper vi os selv for at udfolde os i vores fulde potentiale. Når vi er præget af frygten for døden, stopper vi ofte os selv i at tage nye chancer, risikos og stopper os selv i at udfordre nye sider af os selv. Hvis vi kan begynde at acceptere døden som en del af livet – ikke se døden som din egen, negative del – kan vi begynde at leve livet mere fuldt.
Frygten for døden, og også frygten for at blive ældre er forbundet til misforståelsen om, at vi er denne krop. Her kan vi vende tilbage til Vidya, viden om at vores højeste Selv er udødelig. Det er den del der aldrig er født og aldrig dør.
Hvis vi kan begynde at acceptere døden som en del af livet, så kan det blive til en meget smuk og powerful overgang i stedet for en slutning.
I vores yoga praksis, praktiserer vi savasana – som er en overgivelse, en overgivelse i at vi har gjort det bedste vi kunne, så vi overgiver kroppen og sindet til ro.
____ Der vil ofte være en eller to af disse, der er mere tydelig end andre. Kan du spotte hvilken der giver dig mest ubehag?
Avidya er den styrende af de fem. Hvis vi blot ar
bejder med den, kan vi få ro i de fire andre. Men selvrealisering tager tid. Derfor, start i stedet med at kigge på den af de fem kleshas, der er mest tydeligt i dit liv og arbejde lidt ekstra med at se om du kan opløse den. På yogastream har jeg et forløb, der netop belyser hvert af de fem kleshas. Du kan gennem dette link få 30 dages gratis yoga på yogastream, hvis du er ny elev. Og her kan du finde klesha forløbet.