top of page
Writer's pictureStine

En krydderurt, 3 opskrifter ...

... på sommerbalancerende drikke, du med god ayurvedisk samvittighed kan nyde i sommersolen.



Hvis du ikke allerede er begyndt at integrere mynte i din daglige sommerutine, vil jeg hermed stærkt anbefale dig det. Har du en altan eller en have, så kan du nemt plante din egen mynte. Men vær opmærksom, den spreder sig hurtigt!

Ikke nok med at mynte har en lækker, forfriskende duft, der er beroligende for krop og sind, så har den også en kølende effekt når den indtages - perfekt til sommeren.

Mynte har også en beroligende effekt på fordøjelsen og dermed mildne fordøjelsesproblemer som irritabel tyktarm og dyspesi.

Dens kølende og beroligende effekt kan også hjælpe til at sænke forhøjet blodtryk, samt have anti-inflammatoriske egenskaber og afhjælpe hudproblematikker. Og så kan den være et effektiv middel mod smerter.


Har du endnu ikke læst min Ayurvediske guide med ti tips til at balancere dig selv i sommeren, så kan du få fingrene i den her.


Mynte te

For nogle virker det måske mærkeligt at drikke varm te i sommersolens varme, men drikke der er kropstemperatur eller over er bedre for kroppen end iskolde drikke. Først og fremmest så slukker kolde drikke Agni, fordøjelsesilden. Og derudover får iskolde drikke os til at svede mere, da kroppen skal bruge mere energi på at varme den iskolde drik op inde i kroppen.

Mynte har som sagt en kølende effekt på kroppen. Derfor er mynte te et rigtig god bud på en sommerdrik du kan indtage med god samvittighed. Har du en rutine med at drikke varm vand og citron om morgenen? I sommeren er det en god ide at skifte citronen ud med mynte. Citron øger Pitta i kroppen, hvilket vi gerne vil undgå i sommeren.


Til mynte te kan du både bruge te breve, tørret mynte eller frisk mynte. Frisk mynte er min klare favorit.

Jeg tager en håndfuld friske mynteblade i min tekande og hælder kogende vand over. Erstatter du din kaffe med mynteteen om morgenen, kan du sagtens tilføje grønte til mynten.


Agurk, mynte og lime mocktail


Denne mocktail er lækker, forfriskende og kølende - og kan med sikkerhed tilfredsstille dit behov for en cocktail i eftermiddagssolen. Alkohol har skarp, varmende, gennemtrængende kvaliteter som er netop de kvaliteter vi gerne vil minimere i løbet af sommeren, da det er de kvaliteter Pitta repræsentere.


Du skal bruge til to store glas:

2 agurker, skrællet og skåret på langs.

et par kviste frisk mynte

2 kopper kokosvand

Juice fra en lime

lime både til pynt.


Blend agurk og mynte sammen med en kop kokosvand i ca. et minut indtil det er flydende. Derefter tilsæt resten af kokosvandet sammen med lime-juice og blend igen.

Og voila - en lækker eftermiddagsmocktail.




Vandmelon, mynte og lime cooler


Vandmelon er lækkert og kølende for kroppen, men det fordøjes ikke særligt godt sammen med andre fødevarer. Så vandmelonsdrikken er bedst at drikke alene, helst en times tid før næste måltid.

Til to store glas skal du bruge:


4 kopper vandmelon skåret i mindre stykker (svarede til ca. en liter)

Et par kviste frisk mynte

Juicen af en lime

Evt. lidt ekstra vand, alt efter ønsket konsistens.


Blend alle ingredienserne indtil melonen er flydende og mynten hakket fint.



Ønsker du at vide, hvad du ellers kan gøre for at balancere dig selv i gennem sommeren? Og har du endnu ikke læst min Ayurvediske guide med ti tips til at balancere dig selv i sommeren, så kan du få fingrene i den her.


Comments


bottom of page