Sommerens sødme - hvordan kan vi forblive i balance gennem de lange og varme dag?

Sommeren er her med sine varme, lange dage og med sin lettere energi. Sommeren er en tid, som mange går og glæder sig til. Men ikke alle reagere lige godt på sommerens varme.

Er du en af dem der værdsætter sommerens lange dage og ikke kan få nok af de højere temperaturer? Eller foretrækker du at sidde indendørs med aircondition på, og i hemmelighed glæder dig til at vinteren kommer tilbage?


Sommeren er, hvad man i Ayurvedaen kalder "Pitta-sæson". Pitta er én ud af de tre Ayurvediske doshas, Vata-dosha, Pitta-dosha og Kapha-dosha. Disse tre grupper eksisterer i os alle og i alt omkring os. Læs mere om de tre doshas her. Pitta-sæsonen er dér, hvor Pitta-dosha er den mest dominerende dosha. Pitta dosha er en kombination af Ild og (lidt) vand element. Det repræsenterer passion, motivation og transformation i os og omkring os. Pitta sæsonen er dermed et godt tidspunkt til at følge vores passion, træde ind i vores eget lys og styrke vores kreativitet.


Som det er med alle sæsonenerne, så er det forskelligt fra person til person, hvordan vi reagerer på sommersæsonen. Vores prakruti og vikruti (vores konstitution fra naturens side og ubalancer) er alt afgørende for, hvordan vi har det i den givende sæson. Har du Pitta som din mest dominerende dosha eller er du i forvejen i Pitta ubalance, så vil du sikkert opdage at du gemmer dig i skyggen, eller i vandkanten og drømmer dig tilbage til de køligere dage, mens andre (Vata & kapha typer) ligger og bager i solens varme.

Dette betyder ikke at det kun er Pitta typer, som går i ubalance om sommeren, hvis vi ikke er opmærksomme, kan vi alle gå i en ubalance, hvis vi "koger over" i sommerens varme.

En måde, hvorpå vi hurtigt kan se om Pitta energien i os er for højt, er ved om vi har en "kortere lunte" end normalt. Det øget ild element i kroppen gør at vi får et lidt højere temperament; vi bliver nemmere frustreret, vrede og irriteret. Det kan også vise sig i kroppen ved hedeture og halsbrand. Der kan også opstå udslæt på huden, uren hud, en løs fordøjelse og ikke mindst inflammatoriske tilstande i kroppen.


Ayurvedaen handler i stor grad om at forstå vores fordøjelse, samt holde vores fordøjelse så god som muligt. Vores fordøjelse bliver omtalt Agni, hvilket også betyder Ild. Dermed ser man vores fordøjelse som en flamme, der helt skal brænde balanceret - hverken for meget eller for lidt. Agni, fordøjelsesflammen's intensitet varierer alt efter, hvilken sæson vi er i. Om vinteren brænder Agni med en højere intensitet da vores ydre omgivelser er koldere og kroppen skal arbejde dét mere for at holde os varme. Om sommeren brænder den på en lavere intensitet da vores omgivelser er varmere og kroppen skal arbejde det mindre for at holde os varme. Det siges også at agni, vores indre ild har spredt sig til huden for at hjælpe os med at svede, så kroppen kan holdes nedkølet. Men alt i alt, betyder det ifølge Ayurvedaen at vores stofskifte er højere om vinteren end det er om sommeren. Måske har du bemærket at du har behov for at spise mindre om sommeren end om vinteren?


Som sagt ønsker vi at skabe en balanceret Agni, det vil sige sommeren at der er balance og harmoni mellem ikke at fyre alt for meget op i ilden i os og heller ikke slukke den. Ved at spise eller drikke ting som har brændende/varme kvaliteter som chili, peber, tør ingefær, alkohol eller kaffe så fyrer vi op for Agni, som resultere i et overophedet system. Modsat kan vi have en tildens til at tænke at nedkølende mad- og drikkevarer er is-kold; altså enten frosne is eller isterninger i vores drikke. Mad- og drikkevarer der er koldere end vores kropstemperatur slukker for vores agni, vores fordøjelsesild. Hvis agni ikke virker optimalt, så får vi ikke fordøjet det vi indtager (fysisk indtagelses, såvel som mental). Når vi ikke får fordøjet det vi skal, så skabes der dét vi i Ayurvedaen kalde ama. Ama betyder ”det ufordøjet”. Kort fortalt affaldsstoffer der kommer til at lagre sig i kroppen. Ama kan vise sig i kroppen på mange forskellige måder, men det er dét, der er årsagen til ubehag og sygdomme.



Hvordan skaber vi så balancen?


Balancen sker ved både at være opmærksom på det vi spiser og drikker, men også på vores rutiner samt livsstil. "Lige øger lige, modsat balancere". Dette betyder at vi skal finde modsatte kvaliteter end dét Pitta repræsentere. Fokusere på kølende og beroligende kvaliteter i løbet af sommerens varme måneder. Hold maden let og nemt at fordøje. Vi skal fokusere på kølende og frisk mad, med smage som er søde, bitre og astringerende. Sommeren er den periode, hvor vi har en større mulighed for at fordøje rå mad. Hvis du er en ren Vata typer, eller oplever forstoppelse og meget luft i maven så anbefales det ikke at du spise rent rå mad. Dampet grøntsager kan hjælpe meget på Vata-ubalancerne.

Moder Jord giver os en overflod af friske krydreuter, grønne-grøntsager og søde frugter, udnyt det.

Undgå at spise for mange tunge, olieret og krydret mad i sommeren eftersom de opvarmer blodet. Når blodet bliver for opvarmet, så er det skyld i hudproblemer, varmeudslæt, halsbrand og inflammationer. Som sagt, undgå også at drikke iskolde drikke og tunge, kolde is da det vil slukke for agni.

Hav en intention om at lade dine måltider være sød, nemt og legende.


Sommeren handler om at vi skal skrue en smule ned for tempoet og nyde & lege mere. Gerne lad ”legetid” være en del af din daglige rutine. Et tidsrum, hvor der er plads til at du kan udfolde dig fysisk, kreativt og et tidsrum til at lade flow være en naturlig del af dig. Pitta energien kan gøre os lidt for passioneret, målrettet og rigide. Så for at holde os selv i balance, så giv lidt slip for det og lade dig flyde med sommerens sødme.


I forhold til bevægelse og træning så Ayurvedaen anbefaler at vi kun at træner til halvdelen af vores kapacitet i løbet af sommeren. Det vil sige at lige når sveden er brudt igennem er det på tide at stoppe. I sommeren har vi ikke på samme måde brug for intense træningssessioner. Fokus på lidt langsommere og kølende aktiviteter. Især undgå at udforme hård træning når solen står højest på himlen. I forhold til din yogapraksis så sommeren er altså ikke tidspunktet, hvor vi skal presse os selv gennem super power hardcore flows – men nærmere fokusere på roligere, bløde flows, yin og restorative. Fokuser mere på at være end at gøre. Og giv dig selv plads til pauser. Lad dig selv være fuldt til stede 3-4 åndedræts mellem hver stilling for at integrere stillingen, samt give din krop plads til at køle ned.

Pitta’s hjem i kroppen er i tyndtarmen. Så stillinger der masserer, fokusere og flytter opmærksomheden hen til den kan hjælpe med at nedkøle Pittaen. Twists og foroverbøjninger gør et rigtig godt job i forhold til det.

Det ideelle tidspunkt at praktisere din yoga praksis er enten tidligt om morgenen eller om aftenen, når dagen er kølet af. Og være opmærksom på, hvor din energi går hen. Se om du kan have ikke-konkurrence og ikke-dømmende tilgang til din yoga praksis. Husk på, at du er lige som du skal være i det her øjeblik!

Jeg ønsker dig en forsat dejlig og afbalanceret sommer. Husk at lege - en masse.


Billedet er én af mine allerkæreste veninder og jeg, som afprøver SUP hos CPH Surf Tours i Tisvildeleje. Og selvfølgelig skulle vi lege. Dette er langt sværre end det ser ud. Vi holdte stillingen præcist langtid nok til at der kunne tages et billeder (2 sek..) hvor efter vi røg i vandet. Dette gentog vi 12 gange... indtil vi havde ondt i mavemusklerne af at grine, som altid.


0 views

© 2020 by Stine Brink