Sadhana
 

Daglig Praksis

Når vi snakker om Sadhana, vores daglige praksis, vil jeg starte ud med at sige ”lidt er bedre end ingenting”. Livet kommer utrolig nemt til at tage over, vores skema bliver fyldte og nogle gange får man bare ”lidt nok” af yoga når man underviser meget. Hvad end undskyldningen for ikke selv at praktisere er, så er den efter min mening ikke god nok (dette kommer fra det mest kærlige sted inden i mig). Som underviser og formidler af yogaen har vi et ansvar i selv at forblive yogaen. 

Min oplevelse er at, hvis jeg i en periode ikke får praktiseret, så bliver jeg også hurtige uinspireret og en knap så kompetent underviser. Når jeg praktiserer dagligt, føler jeg mig i kontakt med det jeg formidler. Jeg oplever at det jeg formidler kommer helt inde fra min kerne.

Når jeg siger praktisere mener jeg som udgangspunkt ikke 2 timers Sadhana, selv om jeg ville klappe af glæde i mine hænder, hvis jeg kunne det hver dag. Men når jeg snakker om at praktisere, så kan det handler om 5-8 minutters vejrtrækning og meditation samt 10 min bevægelse. Det er helt ok at kalde dét sin praksis.
Så længe du har dedikeret et tidsrum til dig selv, hvor du kommer i kontakt med din kerne. 
I videoen nedenfor snakker jeg mere omkring Sadhana og her er et par enmer jeg berør: 

 

  • Definationen af Sadhana. 

  • Hjemmepraksis vs. andres timer. 

  • Hvordan du opbygger en bæredygtig egen praksis. 
     

Den næste uges tid (du må også fortsætte bagefter) inviterer jeg dig til at notere og dokumentere din praksis i skemaet som du finder her.
Skemaet kan du printe ud og det er ikke noget jeg behøver at se. Men vi vil snakke ud fra det til den første 1:1 coaching.

 

© 2019 by Stine Brink