Sommerens sødme

En Ayurvedisk guide til, hvordan du kan leve i mere harmoni og balance med sommerens energi. 

Lær om, hvilke ubalancer der ofte hører sommeren til og, hvordan du kan komme med i forkøb med simple teknikker. 
Et liv i balance kommer ofte ud fra at lave små justeringer i vores hverdag så vi bedre og nemmere kan leve i takt med moder jord. 

SUMMER TIIIIIIME! Længere, varmere dage og en lettere energi er ofte, hvad sommeren repræsenterer for os. Sommeren er, hvad mange af os går hele året og venter på. Hvis vi har gjort vores arbejde gennem foråret med at rense ud og give slip, så skulle vi helst føle os klare, friske og fyldt med energi. Er du en af dem der værdsætter sommerens lange dage, og ikke kan få nok af de højere temperaturer? Eller foretrækker du at sidde indendørs med aircondition på, og i hemmelighed glæder dig til at vinteren kommer tilbage?

Som det er med alle sæsonenerne, så er det forskelligt fra person til person, hvordan vi reagerer på sommersæsonen. Vores prakruti og vikruti (vores konstitution fra naturens side og ubalancer) er alt afgørende for, hvordan vi har det i den givende sæson.

Sommeren, med solen stående på sit højeste og de varmere dage, er Pitta sæson. Pitta dosha er en kombination af Ild og (lidt) vand element. Pitta repræsentere passion, motivation og tranformation.
Pitta sæsonen er dermed et godt tidspunkt til at følge vores passion, træde ind i vores eget lys og styrke vores kreativitet.
Meningen med livet er at det skal leves med formål og passion, og dette inspirere sommeren os til at gøre.

Med Pitta’s brændende egenskaber og meget passioneret tilgang til livet, så er sommeren et godt tidspunkt til at sætte os selv lidt fri. Sommeren bringer med sig en lettere energi. Og hvis du gjorde arbejdet i foråret med at få renset ud og ryddet op, vil du mærke en klarhed, lethed og en legende tilgang til livet i løbet af sommerens måneder. Solen er ude, og det er vi også! ”Playtime keeps us young”. Sommeren er et godt tidspunkt til at huske tilbage på da du var et barn; legende og frit – og se om du kan finde den indre energi i dig igen.

Sommerens motto kunne være ”cool, calm and curious”.
Med Pittas varme må vi nemlig sørge for at fokusere på kølende og beroligende kvaliteter i løbet af sommerens varme måneder.
Med kølende betyder ikke at vi skal overspise frossen mad – eller drikkevarer. Læs mere om, hvorfor i afsnittet om sommerens ubalancer.

 

 

Sommerens ubalancer

Som sagt så er sommeren en Pitta-sæson. Det vil sige at vores omgivelser er varmere. Dette trives nogle mennesker virkelig godt i. Især Vata og Kapha typer. Har du Pitta som din mest dominerende dosha eller er du i forvejen i Pitta ubalance, så vil du sikkert opdage at du gemmer dig i skyggen, eller i vandkanten og drømmer dig tilbage til de køligere dage, mens andre ligger og bager i solens varme.
Dette betyder ikke at Vata eller Kapha typer ikke kan gå i ubalance i sommerens varme. Når vores omgivelser er varme, kan vi gå hen og få fornemmelsen af ”at koge over” inden i.
En måde, hvorpå vi kan se at vi har høj Pitta dohsa er nemlig at vores ”lunte bliver kortere”. Vi får et lidt højere temperament; vi bliver nemmere frustreret, vrede og irriteret. Det kan også vise sig ved hedeture og halsbrand. Der kan også opstå udslæt på huden, uren hud, en løs fordøjelse og ikke mindst inflammatoriske tilstande i kroppen.
Den forhøjet varme kan også gøre at alt konkurrence skal være understreget at det KUN er for sjovt.
Pitta dosha kan nemlig gøre os utrolig konkurrencepræget, og i en ubalance så kan det gøre os til nogle virkelig dårlige tabere.

Dét der også kan ske i løbet af sommeren, er at vi samler mange affaldsstoffer i kroppen. Hvis du har læst Vinter Velvære guiden, så bed du måske mærke i at vores fordøjelses ild (stofskifte) er på sit højeste i løbet af vinteren. Her arbejder kroppen intens på at holde os varm. Det modsatte sker om sommeren. Jo varmere det er, jo mindre brænder vores indre ild. Det siges at agni, vores indre ild har spredt sig til huden for at hjælpe os med at svede, så kroppen kan holdes nedkølet.

Agni, vores fordøjelses ild og Pitta er ikke helt det samme, som om Pitta repræsentere vores indre ild. Høj pitta betyder ikke et højt stofskifte uden videre.


Som sagt er vores stofskifte lavere om sommeren. Det er fordi varmen udenfor hjælper os med at holde kroppen varm og derfor skal vores krop ikke gøre det.
Derimod skal vi hjælpe kroppen ikke ”at kogeover” ved at fokusere på kølende kvaliteter.
Når vi spiser mad, der har varmende/brændende kvaliteter så som chili, tør ingefær og store mængder peber så tilføjer vi ild til bålet. Alkohol, tobak og kaffe har samme effekt på kroppen.

Modsat kan vi have en tildens til at tænke at nedkølende mad- og drikkevarer er is-kold; altså enten frosne is eller isterninger i vores drikke.
Mad- og drikkevarer der er koldere end vores kropstemperatur slukker for vores agni, vores fordøjelsesild. Hvis agni ikke virker optimalt, så får vi ikke fordøjet det vi indtager (fysisk indtagelses, såvel som mental). Når vi ikke får fordøjet det vi skal, så skabes der dét vi i Ayurvedaen kalde ama. Ama betyder ”det ufordøjet”. Kort fortalt affaldsstoffer der kommer til at lagre sig i kroppen. Ama kan vise sig i kroppen på mange forskellige måder, men det er dét, der er årsagen til ubehag og sygdomme.

Så altså, sommeren er en balance og harmoni mellem ikke at fyre alt for meget op i ilden i os, og heller ikke slukke den.


Balancen kommer i at forstå smagsnuancerne og hvordan de påvirker os, og ved at skabe daglige rutiner, der støtter op om dette.

Udover Pitta relateret ubalancer, så kan vi også opleve at vata dosha kan gå i ubalance. Dette sker fordi Vata er nem at få i ubalance. Når ”bålet” inden i os (eller udenom os) begynder at brænde lidt kraftigere, så vil der automatisk blive skabt lidt luft element også.
Måden, hvorpå vi lever livet i sommeren kan også højne vores Vata dosha. Når vi opholder os udendørs og har gang i mange aktiviteter; og hvis vores mad er meget let og tør så er der stor sandsynlighed for at Vata dosha vil stige i os. Det er især vata-typer, eller folk med høj vata der vil mærke vata ubalancerne.
Vata dosha i ubalance kan ses som mere tørhed i kroppen; tør hud, tørre knækkende led. Vi kan opleve at blive forvirret, bekymret, nervøs og måske endda opleve lidt angst. Hvis du oplever både Pitta og Vata ubalancer på samme tid, så sørg for at balancere din Vata dosha først. Dette vil automatisk hjælpe på din Pitta også.

 

Balance og harmoni i sommeren.

Balancen i sommeren ligger i at forstå smagsnuancerne og dermed også madens kvaliteter. I sommeren vil vi gerne holde maden let og nem at fordøje. Vi skal fokusere på kølende og frisk mad. Herudover skal vi have flere søde, bitre og astringerende smage ind. Som skrevet ovenover så betyder kølende ikke iskoldt. Kølende er den effekt en smag kan have på kroppen.
Sommeren er den periode, hvor vi har større mulighed for at fordøje rå mad. Hvis du er en ren Vata typer, eller oplever forstoppelse og meget luft i maven så anbefales det ikke at du spise rent rå mad. Dampet grøntsager kan hjælpe meget på Vata-ubalancerne.  

Hvis vi kigger på de gaver vi får naturligt fra Moder Jord i sommeren, så kigger vi direkte på genvejen til balance. Hun giver os nemlig overflod af friske krydreuter, grønne-grøntsager og søde frugter.

Undgå at spise for mange tunge, olieret og krydret mad i sommeren eftersom de opvarmer blodet. Når blodet bliver for opvarmet, så er det skyld i hudproblemer, varmeudslæt, halsbrand og inflammationer.
Undgå også at drikke iskolde drikke og tunge, kolde is da det vil slukke for agni.

 

Lad intentionen for dine måltider være sød, nemt og legende.

 

Idé til måltiderne:

Spis langsomt og nyd hver en bid. Inden du begynder at spise så tag 3-5 dybe vejrtrækninger og tag et øjeblik til at vise taknemmelighed for dit måltid.

Morgenmad:
Her er et par forslag til både nærende, energigivende og friske morgenmåltider.

Søde, lette kornprodukter som basmati ris med kokosmælk. Drys med krydderier som saffron eller fennikel. Eller tilføj andre krydderier, urter, frø eller tørret frugt fra madvarer-guiden.

Scrambled æg med avokado og agurk på toast.

Frugt skål drysset med krydderier, mynte og et squeeze limejuice.

Yoghurt parfait med bær og hampefrø.

Smoothie med banan, kokosvand, bær og hampfrø.


Frokost:
Lad din frokost være dit største måltid da din fordøjelse er på sit højeste mellem 12 og 14.00.
Sørg for at integrere alle de seks smage. Du kan læse mere om dem her.
Eksperimenter med madvarer fra sommerens madvarer guide.
Leg med at lave lækre salater med en blanding af grøntsager og bønner/linser.

Aftensmad:
Lad det være et lettere måltid, gerne indtaget seneste 3 timer inden sengetid.
Brug krydderier og krydderurterne fra guiden til at lave balanceret og tilfredsstillende måltider.
Praktiser simpelhed. Fokuser på bitre, søde og astringerende smage.

Spis langsomt, nyd hver en bid.
 

Dagligdagens rutiner

Hvad Ayurvedaen virkelig lærer os er at vejen til et sundere, mere balanceret og harmonisk jeg kommer fra dagligdagens rutiner. Det kommer fra hver dag at vælge sig selv til og udfører små eller større handlinger, der hjælper os til at bringe balance ind til hverdagen. Ayurvedaen tilbyder os nogle rutiner, der kan udføres året rundt og nogle vi kan variere lidt med alt efter, hvilken sæson vi er i.
Når vi snakker om rutiner, så oplever mange at få lidt modstand på. Grunden til dette er at mange har en ide om at rutiner tager vores frihed fra os. Hvad Ayurvedaen her lærer os er det stik modsatte. Når vi tager varer om os selv og giver os selv egenomsorg så styrker vi vores helbred og energiniveau, og dermed kan vi være mere frie i vores væren. Det tager tid at skabe rutiner der styrker os, med de kommer til at lave en stor forandring i vores velvære og over tid begynder vi at savne dem, når de ikke bliver udført.

Sommeren handler meget om at vi skal skrue en smule ned for tempoet og nyde & lege mere. Gerne lad ”legetid” være en del af din daglige rutine. Et tidsrum, hvor der er plads til at du kan udfolde dig fysisk, kreativt og et tidsrum til at lade flow være en naturlig del af dig.
Pitta energien kan gøre os lidt for passioneret, målrettet og rigide. Så for at holde os selv i balance, så giv lidt slip for det og lade dig flyde med sommerens sødme.
 

  •  Start dagen tidligere end du plejer. Du kan starte med at stå op et kvarter tidligere. Og så måske endnu et kvarter tidligere. Og måske endnu et?
    Som et minimum sørg for at du har god tid om morgenen, så du ikke skal stresse dig selv igennem dine morgenrutiner.
    Morgenstunden er der, hvor vi sætter rytmen, intentionen for den nye dag.

  • Lad dit morgenritual være følgende:
    Skrab tungen, børst dine tænder og udfør oilpulling (tag én spsk. Kokosoile i munden og svirvel det rundt i 5-20min. Kokos olie har en kølende effekt).

  • Drik et glad varm eller lunken vand med lime og mynte i. Dette vil give en kølende effekt på kroppen samtidigt med at det aktivere vores agni, fordøjelsesilden.

  • Udfør Abhyanga, selvmassage med kokosolie. Kokosolie har en kølende effekt på kroppen. Udover at køle huden vil den også nære og beskytte din hud. Jævnlig udførelse af Abhyanga vil hjælpe til at berolige nervesystemet, fjerne urenheder i blodet og blødgøre kroppens væv. Tre gange om ugen har en fantastisk effekt på kroppen.

  • Tag bad med naturlige urtesæber.

  • Mediter. Selv 5 minutter dagligt gør en forskel. Eventuelt lyt til sommermeditationen nedenfor.

  • Træk vejret. Se forslag til pranayama øvelser nedenfor.

  • Bevæg dig! Yoga, dans, gå, svøm, cykel. I sommeren lyder den Ayurvediske filosofi på at kun at træne til halvdelen af din kapacitet. Det vil sige at lige når sveden er brudt igennem er det på tide at stoppe. I sommeren har vi ikke på samme måde brug for intense træningssessioner. Fokus på lidt langsommere og kølende aktiviteter. Især undgå at udforme hård træning når solen står højest på himlen.

  • Sørg for at spise dine måltider nogenlunde på samme tid, hver dag.
    Spis gerne din morgenmad omkring kl. 10.00.
    Frokost mellem 12 og 14, og aftensmad inden kl. 19.00.
    Undgå for meget tung mad sent om aftenen, da det kan skabe overbelastning af systemet og være medvirkende til en dårlig søvn.
    Spis væk fra tv, computer eller mobil – og gerne i et roligt miljø. Hvis muligt, spis udendørs.

  • Skab gerne en ”forstyrrelses-fri” time inden sengetid, hvor du kan give systemet lov til at falde til ro og give slip på dagen inden du skal sove. Mediter, skriv dagbog, chant, skriv digtet – lav den aktivitet der hjælper dig til at falde til ro og give slip for dagen (helst uden det inkludere skærm-tid.)
    Sigt gerne efter at sove mellem 22.00 og 23.00.

  • Skab plads til leg og spontanitet i din hverdag. Det er efteralt sommer!

Yoga i sommermånederne

 

Vi oplever ofte at have mere energi i løbet af sommeren. Solen styrke bringer os uanede mængder prana, livsenergi. Denne energi skal selvfølgelig bruges. Men som skrevet ovenfor i afsnittet om daglige rutiner, så skal vi helst ikke overgøre motion og bevægelse i sommeren. Det anbefales at bruge ca. 50% af sine kapacitet.
Dét anbefales også i forhold til yogaen. Sommeren er ikke tidspunktet, hvor vi skal presse os selv gennem super power flows – men nærmere fokusere på roligere, bløde flows, måske endda helt restorative. Fokuser mere på at være end at gøre.

Pitta’s hjem i kroppen er i tyndtarmen. Så stillinger der masserer, fokusere og flytter opmærksomheden hen til den kan hjælpe med at nedkøle Pittaen. Twists gør et rigtig godt job i forhold til det.
Praktiser gerne i køligere lokaler og ikke direkte i solen. Hold dit blik blødt, eller måske endda luk dine øjne. 

Tips til din yoga praksis:

  • Vær konsekvent

  • Lav en rutine med at praktisere yogaen på samme tid, hver dag.

  • Den ideelle tid for at praktisere er enten tidligt om morgenen, eller om aftenen når dagen er kølet lidt af.

  • Vær opmærksom på, hvor din energi går hen; øg din energi ved at have en ikke-konkurrence og ikke-dømmende tilgang til din yoga praksis.

  • Husk på, at du er lige som du skal være i det her øjeblik.

 

Her er et par sekvenser på yogastream.dk
Her er et der har fokus på twists.

https://www.yogastream.dk/video/rens-ud-i-krop-og-sind-detox-1/

Endnu et lækkert lille flow, med fokus på rotation af ryggen.

https://www.yogastream.dk/video/feel-good-hatha-flow-twist-it-out/

Disse to videoer er legende og kræver at du har en partner tæt på dig. Perfekt til de varme sommerdage på græsset eller på stranden.

https://www.yogastream.dk/video/skab-forbindelsen-akrobatisk-partneryoga-1/

https://www.yogastream.dk/video/flyvende-yoga-akrobatisk-partneryoga-2/

 

Få en måneds gratis adgang til Yogastream lige her:

https://www.yogastream.dk/reseller/stinebrink/ 

Pranayama i sommervarmen.

Har du brug for at blive hurtigt nedkølet i sommervarmen eller ønsker du blot at lave vejrtrækningsøvelser der kan hjælpe dit system til at køle lidt ned? 
Sitali eller Sitkari er vejrtrækningsøvelserne du skal fokusere på her i sommeren så. 
Du kan mærke effekten på åndedrætte med det sammen. 

Se introduktions videoen neden for. 
 

© 2019 by Stine Brink