Velvære i vinteren

Bliver du ramt af en Winter Blues, nedtrykthed i løbet af vinterens lange og mørke måneder?
Føler du dig energiforladt og dvask i løbet af vinteren? Og måske også en manglende inspiration?
Denne guide er udførligt lavet til at du kan få mest muligt ud af vinteren med et ayurvedisk perspektiv.
Du vil få en forståelse for vinterens betydning for os, hvordan du kan opbygge en daglig rytme der vil støtte dig i løbet af vinteren og lære om, hvilken mad der vil gavne dig mest i løbet af vinteren.
Du vil få inspiration og hjælp til, hvordan du kan bruge vinteren til at bygge et solidt fundament for resten af året. 

 

 

Vinteren ifølge Ayurveda

Ifølge Ayurvedaen kan vinteren inddeles i to; første halvdel som en Vata-periode og anden halvdel som Kapha-periode. Dette betyder at i den første periode af vinteren, er det med Vata-doshas kvaliteter der er tilstede i naturen. Vata-doshas kvaliteter er let, kold, tør og foranderlige. Hvorimod Kapha-doshas kvaliteter er damp, kold, tung, langsom, stabil og glat.
 

Grunden til vi bliver udkørte, energiforladte og syge i løbet af vinteren, er fordi vi ikke helt lytter til og forstår, hvad vores krop helt har brug for.
Starten af vinteren, især i december bruger vi ofte på at fare rundt til julefrokoster og sociale arrangementer. Vi stresser rundt for at nå alle juleindkøbene og to do lister.  Alt dette uden egentligt at lytte efter, hvad vores indre i virkeligheden har brug for.
Når vi ignorerer vores indre visdom og den naturlige rytme fra naturens side er der stor grobund for ubalancer, stress og ubehag.

Når vi kigger på den naturlige rytme fra naturen side så får vi stor indblik i vores egen natur.
I vintermånederne bringer naturen os en dyb stilhed. Farverne bliver klarere og ren. Landskabet bliver skarpt og nøgent.
Denne klare, ren, nøgen stilhed inviterer os til at skrue ned for tempoet, vende opmærksomheden til de indre og ydre forandringer, alt imens vores sind og krop forberede sig på mørket og på cyklussen af død, henfald og genfødsel.

Vinteren giver os en rig mulighed for at få genfyldt vores indre lager. Vores indre ild (agni) brænder kraftigere i løbet af vintermånederne, da det er denne ild der skal holde os varme i løbet af de kolde måneder. Når den indre ild (agni) brænder kraftigere har det en stor betydning vores fordøjelse og stofskifte. Dette gør at vi ofte føler mere sult i løbet af vintermånederne. Den øgede appetit er her for at hjælpe med at styrke vores immunforsvar. Dette er  en fantastisk mulighed for dig til at få fyldt alle dine celler op, med sunde vitaminer og mineraler. Vores fornemmeste opgave i løbet af vinteren er ikke at slukke vores indre ild.
Når vi fylder kroppen med junk, og tungt, svært-at-fordøje mad så har vi taget den hurtige vej mod et svækket immunforsvar og dermed også gået imod en vinter med sygdomme pg ubehag.
I vores fordøjelse sidder ca. 80% af vores immunforsvar. Det betyder at for at få et så stærkt immunforsvar som muligt, så vi have en så god fordøjelse som muligt. Vi har allerede fået hjælp fra naturen side, da vores indre ild bliver kraftigere i vintermånederne. Og det skal vi er at støtte op om det – ikke slukke ilden.
 

 

Vinterens ubalancer


Som skrevet tidligere, så er vinteren en blanding af Vata og Kapha dominans.

Den første halvdel af vinteren er hovedsageligt præget af Vata-dosha. Når Vata dosha er den fremherskende energi, så betyder det at alle skal være opmærksomme på ikke at gå i Vata-ubalance. Det er dog især folk med fremherskende vata-dosha i dem selv, der skal være særlige opmærksomme på ikke at gå i ubalance.
Vata er en blanding med luft og æter elementet. Dette betyder, båden inden i os men også i naturen, at når Vata er fremherskende så er luft elementet mere tilstede. Vata’s kvaliteter er tør, kold, let, mobil, diskret, ru, irregulær. Så vi kan begynde at genkende Vata, i os selv eller naturen når vi spotter kvaliteterne. I naturen er det når vejret er køligere, irregulært, blæsende og bevægeligt.
Når vi går i ubalance med vata betyder oftest at der er for meget vata i kroppen. Man kan også have for lidt vata i kroppen, dette viser sig oftest som for meget kapha, og det kan du læse mere om længere ned.  
Vata er ansvarlig for alt bevægelse og kommunikation i kroppen. Ved vata ubalance kan man opleve angst, være bekymret, få hurtigt og usund vægt tabt, nervøsitet, lide af søvnbesvær, tørre og knækkende led – måske endda med ledsmerter, tør hud, mørke misfarvninger på huden, udmattelse og træthed.
Ubalancen kan også vises som dårlig fordøjelse, oppustethed, rastløshed, udeblivende eller irregulær menstruation.

For at afhjælpe Vata ubalance eller forebygge dem skal vi tænke modsatte kvaliteter end dét vata repræsentere. Vata betyder som sagt højt luftelement, derfor må vi tænke modsat af luft; jord! Når vata er høj så skal vi finde jordforbindelsen. Dette sker gennem langsommelighed, varme og rutiner.
Vata er bevægelig og kommunikativ. Så når ubalancen er sket eller den skal forebygges, så skal vi arbejde med langsommere og roligere bevægelser. Vi skal finde varmen gennem varm mad og varme drikke. Kold gør noget koldere. Så hvis vi spiser eller drikker kold og uforarbejdet mad og drikke, så er vi med til at gøre vata endnu højere.
Vata er utrolig irregulær, derfor må der integreres rutiner. Rutiner hjælper kroppen til at finde ro, stabilisere fordøjelsen og søvnrytmen og giver mere velvære til vata.
Længere nede giver jeg et forslag til rutiner du kan begynde at integrere i din dagsrytme, som både vil stabilisere din Vata og Kapha energi.

I den anden halvdel af vinteren går vi en Kahpa tid i møde. Kapha perioden strækker sig fra ca. midten af vinteren til et godt stykke gennem foråret.

Når Kapha dosha er fremherskende, som med Vata, påvirker det alle men vi bliver påvirket lidt forskelligt. Især folk med høj Kapha i forvejen skal være opmærksomme på ikke at gå i ubalance. Kapha er en kombination af jord og vand elementet. Dens kvaliteter er langsom, tung, kold, blød, flydende, sød, tæt, olieagtig, statisk, solid. Kapha er ansvarlig for stabilitet og fugtighed i kroppen.
For meget Kapha vises som dovenskab, tunghed, stagnering, vægtøgning, dårlig fordøjelse, trang til søvn, depression, stædighed, svært ved at give slip. For meget kapha kan også give allergier og lungeproblemer, da der dannes for meget slim i kroppen og det skaber damp.
Kapha i ubalance kan også manifesteres i hjerte problemer, diabetes, for højt kolesteroltal eller i overvægt.
Vinterens dårlige ry kommer ofte fra Kaphas ubalance. Vi misforstår kroppens signaler om øget appetit og kommer til at fylde for meget junk og tung mad på kroppen.

For at forebygge eller afhjælpe Kapha ubalancer skal vi tænke modsatte kvaliteter ind. Der skal skabes mere lethed og bevægelse. Kapha perioden er, især for folk med fremherskende Kapha dosha i dem, en god periode at starte på mere fysiske aktiviteter igen. Der skal skabes mere varme indefra og ud. Ved fysisk aktivitet og ved at skabe en varme indefra hjælper vi den indre ild, agni til at brænde. Som skrevet lidt længere oppe så er en af Kaphas kvaliteter kold. Hvis vi lader kapha gå i en for stor ubalance kan vi derfor skrue ned for den indre ild. Dette betyder, som under Vata-perioden at der skal fokuseres på varm mad og varme drikke.
 

Balancen i smagsnuancerne 


Mens dagene bliver kortere, bliver vores appetit større. Som skrevet tidligere så bliver vores fordøjelse bedre i løbet af vinteren grundet vores agni, indre ild brænder lidt kraftigere for at bringe varme og energi rundt i kroppen. For at støtte op om vores fordøjelse og dermed også vores immunforsvar, er det vigtigt at vi indtager sundt og nærende mad, som er frisk, ren og nemt at fordøje.

At praktisere at spise vintermad, som nærer kroppen, er som at efterlade et jeg elsker dig-note til din krop.

Kunsten i løbet af vinteren er at kunne nære den bevægelige, lette vata uden at skyde kapha helt i vejret. Nøglen ligger i at forstå de seks smagstyper og hvordan de kan hjælpe os. Alle seks smagstyper skal helst være tilstede i vores kost, men i starten af vinteren skal vi nære vores krop med overvejende sød, surt og saltet smage. Dette giver kroppen fugtighed og varme samt styrker vores fordøjelsesild. I de sene vintermåneder skal vi have flere skarpe og astringerende smage i vores diæt.

Kroppen har brug for ekstra sundt og nærende olier og fedt i løbet af vintermånederne. Olivenolie, ghee, sesam olie og mandel olie holder fordøjelsesilden i gang, og hjælper til med at give kroppen energi og varme. Herudover er det genialt for vores hjerne. Men spis det moderat.

Dit fokus omkring din mad skal være på varm, nærende og energigivende mad.
Varme supper, simre mad, kogte korn, ovnbagte rodfrugter, dampede grøntsager er bare forslag til, hvad du kan spise.

Undgå friturestegt mad eller overdrevent fed mad. Disse kan hindre vores fordøjelse og tilstoppe vores system. Herudover undgå også rå og kold mad, så som rå salater og grøntsager, kolde smoothies, drikke og juice. Disse påvirker også vores fordøjelse negativt og dermed også vores immunforsvar.
Tunge mælkeprodukter som is, kold mælk, yoghurt og ost skal også bringes ned på et minimum. Det er også hårdt for os at fordøje dem, især i de sene måneder af vinteren. De har en tildens til at forstoppe systemet. Klæbrig, tung og kold mad skaber slim i lungerne og vejrtrækningssystemet. Dette er grobund for forkølelse og lungerelateret sygdomme.

Måltiderne

Morgenmad:
Kornprodukter er en god og varmende måde at starte dagen på, se hvilke korn i tabellen nedenfor. Tilsæt gerne krydderier, frø & kerne, nødder og tørret frugt.
Tilsæt eventuelt også gurkemeje, linser og ingefær for at starte dagen på en mindre sød måde.
Eksperiment med æg, hvis du spiser dem.
Vælg stuvet frugter med varmende krydderier, hvis du er mere til en let morgenmad.

Frokost:
Frokosten skal helst være det største måltid i løbet af dagen, da din fordøjelsesild er på sit højest mellem 12 og 14.
Se om du kan integrere alle seks smagstyper i din frokost for at skabe et balanceret og tilfredsstillende måltid.
Supper, stews og varmende frokoster giver dig den styrke og støtte du har behov for.
Rodfrugter, vinter grøntsager, korn og bønner eller små portioner af animalske produkter danner et godt frokostmåltid.
Eksperimenter med de forskellige madvarer i tabellen nedenfor.

Aftensmad:
Det sidste måltid i løbet af dagen skal helt være lidt lettere og helst spises seneste tre timer inden sengetid. Vores fordøjelsesild bliver mindre i løbet af aftenen, derfor spis mindre ved dette tidspunkt.
Sørg for at bruge de forskellige smagstyper.
Enkelthed er nøglen for dit aftensmåltid.

For alle måltider er det gældende at spise langsomt, tygge maden godt og nyde hvert bid. Send taknemmelighed ud inden du starter hvert måltid.

Nedenfor kan du se en tabel over de forskellige fødevarer der anbefales i løbet af vinteren. 

Dagligdagens rutiner

For at opnå mest vitalitet, balance og sundhed i livet handler det først og fremmest om at lære os selv at kende. Har du endnu ikke fundet din unikke sammensætning af elementer og fundet ud af, hvilke/hvilken dosha der er mest domirender, så vil jeg anbefale dig at gøre det.
Når vi lære vores egen dosha at kende kan vi derfor også meget bedre indrette vores hverdag så den nærer os på bedst mulige måde. Vi har nemlig ikke alle brug for lige meget søvn eller præcis det samme at spise. Der er grund til nogle kommer igennem vinteren med lethed, og for andre er det en lidt hårdere omgang.


Som du nok har forstået, ved at læse det ovenover, at handler vinteren i højgrad om, at hjælpe den indre ild, gennem sunde rutiner, nærerende mad og forståelse for balancen mellem stilhed og bevægelse.
Vinteren tvinger os på mange måder til at skrue ned for energiniveauet. Dagene bliver kortere og mørkere, og vi opholder os mere indendørs. For at få så meget velvære som muligt, bliver vi nød til at skrue ned for energien, finde den indre stilhed og observere vores egne værdier.

 

For nogle er det nemt at skrue ned for tempoet, for andre føles det måske mere som konflikt, men uanset, hvordan du har det med det så må du justere dig til det, hvis du vil have mest muligt ud af de kommende måneder.

En vinter rutine vil hjælpe dig igennem de mørke måneder med vitalitet og hjælpe dig til at skabe et solidt fundament. 

For at integrere en vinter rutine i dit liv, så start langsom ud. Det tager tid at justere vores rutiner, derfor start ud med blot at integrere en ting ad gangen og derefter kan du begynde at udvide din rutine. Nedenfor giver jeg forslag til gode rutiner der skaber fundamenter for en vinterdag med velvære.


Roen og stilheden vinteren bringer med sig er en indre stilhed vi skal finde. Vinteren er en smuk balance mellem Yin og Yang, det feminine og det maskuline, lyset og mørket.
For at finde harmonien i sæsonen skal vi finde balancen mellem den indre stilhed og de ydre bevægelser.

Læs de forskellige rutiner igennem, og derefter forpligt dig til minimum én rutine. Skriv den i din kalender og gerne med en påmindelse på din mobil.
Hver dag har vi en mulighed for at skabe en dybere og rigere rutine, der vil styrke vores prana, livsenergi, styrke vores immunforsvar og skabe lys på vores livsmål så vi kan blomstre.

Vinter Rutine
 

  • Med vinteren kommer mørket, og morgnerne kan føles ligeså mørke som natten. Det kan føles udfordrende at vågne tidligt i løbet af vinteren.
    Men forsøg om du kan stå op før solopgang, gerne omkring kl. 7. Morgen timerne er præget af Kapha-dosha. Det vil sige at der er mere tyngde til energien. Derfor, hvis vi lægger i sengen forlænge kan vores morgen og dag blive præget til tyngde og dvaskhed.
    Derfor går seneste i seng kl. 23 og forsøg at stå op omkring kl. 7, så du kan starte din morgen rutine og praksis uden for meget tyngde. Hovedfokusset er at få nok søvn og til at styrke immunforsvaret, men undgå at sove for meget.
    Giv dig selv tid nok om morgenen til din rutine, så du ikke føler dig stresset eller presset.

     

  • Morgen udrensnings ritual:
    Skrab din tunge, børst dine tænder og start din oil pulling praksis ved at køre en spiseske sesam eller kokos olie rundt i munden.

     

  • Én gang om ugen skyl (gurgle) munden med en ingefær/gurkemeje blanding.
    (tilføj 1/8 teske ingefær pulver og 1/8 gurkemeje pulver til ½ kop varm vand) Dette vil hjælpe med at holde din hals ren og klar og skylle de bakterier væk der måske gemmer sig.

     

  • Lad det første du drikker være varmt vand med ½teske frisk ingefær og en squezze citron til at hjælpe dit fordøjelsessystem i gang. En dårlig fordøjelse fra morgenen af vil ophobe giftstoffer og efterlade os tunge og sløve.

 

  • Giv dine næsebor en blød massage med sesam olie, enten ved brug af din lillefinger eller en vatpind.

 

  • Giv dig selv massage med varmt sesam olie (giv det et vand bad) især på alle dine led. Giv det tid for at blive absorberet i kroppen inden du tager et varmt bad.  

 

  • Mediter, selv 5 minutter er godt.

 

  • Praktiser varmende pranayama (vejrtrækningsøvelser)

 

  • Bevæg dig! Dynamisk yoga, dans, rask gåtur eller hike. En mere energisk bevægelse i løbet af vinteren hjælper os med at give slip for stagneringer og hjælper os med at varme kroppen. Gør det dog helst om formiddagen.

 

  • Spise rutiner:
    Morgenmad, frokost og aftensmad skal helst indtages på samme tid hver dag. Dette vil hjælpe på nervesystemet og hjælpe til en forberedt fordøjelse.
    Lad måltiderne være varme, energigivende og med et fokus på søde, salte og bitre smage i starten af vinteren, og stærk og bitre smage senere i vinteren.
    Varmende og stærke krydderier og urter hjælper til på fordøjelsen og styrke stofskiftet.
    Spis væk fra din computer og andre elektroniske udstyr.

    Morgenmad: Let, varm og nærende, ideelt spist ved 10tiden.
    Frokost: Hovedmåltidet for dagen. Og spist omkring frokosttid. Undgå at overspise.
    Tag en kort, rask gåtur efter frokost for at hjælpe fordøjelsen.
    Aftensmad: Let, varmende og frisk forberedt. Ideelt spist omkring kl. 18. Undgå for tung mad om aftenen, da dette kan påvirke søvnen.

 

  • Inden sengetid, tag minimum en halv time til stilhed og distraktionsfrit rum. Mediter, skriv dagbog, chant, bed. Vælg det der virker rigtig for dig og som kan hjælpe dig til at afslutte dagen og give dig en fredelig søvn.
    At få tilstrækkeligt søvn det bedste middel for at styrke immunforsvaret og til at transformere næring indtil sundt væv. Gør klar til stilhed og sengetid omkring 21.30.

 

Ojas og Selvpleje

Overordnet handler Ayurveda om at danne en forståelse for en selv, så vi derudfra kan udarbejde en livssti,l der støtter og styrker os på vores vej mod den sundeste, gladeste og mest blomstrende version af os selv. Med Ayuvediske øjne skal sådan en livsstil indeholde selvpleje og egenomsorg, og vinteren er et oplagt tidspunkt at have ekstra fokus på selvplejen. Hvis vi følger de ayurvediske råd for mad, søvn og rutiner så vil vores immunforsvar bliver styrket og vores stofskifte højnet. Det gør at det er i denne periode vi skaber og nærer vores Ojas.
Ojas er sanskrit og betyder let oversat livsessens. Det siges at være frøet for vores prana (livsenergi) og vores agni (fordøjelsesild) og hjælper dem til at opretholde deres funktioner i kroppen.

 

”Det er Ojas der alle væsener forfrisket. Der kan ikke være liv uden ojas … Det udgør essensen for hele din krop.” – fra Charaka Samhiti, oldgammel Ayurvedisk tekst.

Ojas er altså et vigtigt element i vores væren at have opmærksomhed på. Når Ojas er udtømt eller lav bliver vi svage, trætte, dehydreret, nervøse, tildens til angst og generelt føles hele vores væren til at være i ubalance. Når Ojas er lav er der altså god grobund for at bliver utilpas eller syg, både fysisk men også på et mentalt niveau.

For at kunne støtte os selv på vejen mod et sundere jeg så må vi forstå, hvordan vi kan nære vores essens, Ojas. Ojas styrkes ved at have et godt immunforsvar, men det er ikke det eneste. Ojas bliver også fodret af glæde, en værdsættelse af livet og frugtbarhed.


Ojas kvaliteter er meget lignede Kaphas kvaliteter, nemlig sød, tung, kold og olieagtig. Så for at øge vores Ojas, skal vi have flere af de kvaliteter ind. Vi kan både øge Ojas gennem madvarer men også gennem oplevelser. Ghee, olier, nødder (især mandler), honning, kærlighed, tilfredshed og ro styrker alt sammen vores ojas.

Hvad ”dræber” så vores ojas?

Kvaliteter i naturen der er tørre, astringerende, lyse og varme gør at ojas kan tørre ud. Overdreven fasting, indtagelse af ”non-juicy” mad (altså, mad der er forarbejdet, junkfood osv.), for mange krydderier, en masse bitre urter, manglende smage i maden, farmaceutisk medicin, stimulerende stoffer, alkohol, rygning, udsættelse for vind og sol, underernæring, feber, infektioner, depression, irritation, vrede, angst og stress.

Hvad kan vi så gøre for at styrke vores Ojas og dermed også vores livsenergi?

Som du måske har lagt mærke til, så handler Ayurveda utrolig meget om den mad vi indtager og hvordan den er tilredt, men også om hvornår vi spiser den og hvordan vi gør det. Alt dette har nemlig stor indflydelse på vores fordøjelse. Når vores fordøjelse er god, så styrker vi dermed også automatisk vores ojas. Udover vores fordøjelse er der mange måder, hvorpå vi kan støtte og styrke vores Oja. Her har du en liste over ting, du allerede kan begynde at gøre i dag. (Mange af dem er også nævnt i vinterrutinen.)

  • Omgiv dig med folk på elsker og holder af.
    Kærlighed styrker ojas. Det samme gør grin og glæde.

  • Praktiser tilfredshed og taknemmelighed.
    Tilfredshed og taknemmelighed styrker vores lykke og dermed også vores Ojas.

  • Gør ting du er passioneret omkring.

  • Vær i service for andre.

  • Nyd din mad, spil i et roligt tempo.

  • Dyrk din indre stilhed!
    Når vi bliver overstimuleret af vores ydre omgivelser, så bliver vores ojas lav. Ved at praktisere Pratyahara, tilbagetrækning fra vores sanser og meditation styrker vi vores vitale energi.

  • Få nok søvn og hvile.
    Når vi er udkørte, så er ojas bestemt også udkørt!

  • Selvpleje i form af karbade, aromaterapi, body-scrub.

  • Dediker 5 dage til en Rasayana vinter praksis. (læs mere nedenfor).

 

Rasayana vinter praksis.

Rasayana er en rejuvenation therapy, ”foryngelses terapi”.
Rasa betyder nektar, essens eller smag. Og anaya betyder vej.
Rasayana = Vejen af essensen.

Rasayana vinter praksis er et fem dagsprogram der vil fokusere på egenkærlighed, egenomsorg og selvpleje. Det vil styrke din forbindelse til dit center. Udover det, så vil praksissen også styrke dit immunforsvar, nære din krop og styrke dit sind. Hovedformålet er at styrke din vitalitet og sjæl, give liv til ojas.

Under Rasayana skal du eliminere alt raffineret sukker, koffein, forarbejdet mad, sodavand og alkohol, animalske produkter (inkluderet ost og mælkeprodukter, men ghee er fint), friturestegt mad, kolde morgenmadsprodukter og kolde drikke.
Vælg så vidt muligt økologiske madvarer. 

Din vinter rasayana praksis kalender:

Dag 1-5.

  • Start hver morgen med abhyanga, selv-massage, med sesam olie.

  • Vinter yoga og pranayama, vejrtrækningsøvelser – se forslag nedenfor.

  • Aromatherapy: start morgenen med et dampbad til ansigtet. Vælg en skål af rustfristål med 4 kopper kogende vand i. Tilsæt 3 dråber essentielolie, vælg mellem rosmarin, eukalyptus eller lavendel. Dæk hovedet og skålen til med et håndklæde, men du læner dig over skålen. Træk vejret dybt her. Tre til fem minutter skulle være nok.

  • Spis 5-10 udblødte mandler inden morgenmaden.

  • Spis ayurvedisk havdregrød til morgenmad. (opskriften nedenfor)

  • Drik urtete i løbet af dagen.

  • Lad dine måltider have fokus på sødme, varme og næring.

  • Spis en Winter Wonder ball om dagen i fem dage for at minde dig om den naturlige sødme i livet.

  • Gentag for dig selv 10 gang, hver dag ”Jeg indånder kærlighed og overflod, jeg udånder fred og taknemmelighed”.

  • Skriv taknemmelighed dagbog hver dag med 20 ting du er taknemmelig for.

  • Gør en lille eller stor ting daglig det giver dig glæde.

  • Brug tid i naturen, hvis vejret tillader det.

  • Gør en daglig check-in med dig selv. Skriv gerne svarene ned på følgende dagligt:
    Hvordan har du det i dag? Fysisk, mentalt, følelsesmæssigt.
    Hvordan er dit energiniveau i dag? fra 1, det laveste til 10, det højeste.
    Hvilke udfordringer oplever du lige nu?

 

Det er et simpelt program, men hvis alle punkterne udføres hver dag i fem dage, så vil du opleve at livsenergien og glæden begynder at komme frem fra mørket.

Winter Wonder Bliss Balls.

De er søde, tilfredsstillende og fuldt med næring.

Du skal brug:

1 kop dadler
½ kop tørret figner
1 teske ingefær pulver
½ teske kanel
½ teske kardemomme
2 spiseske tørret kokosmel
2 spiseske kakao pulver.

Sådan gør du:

  • Udblød dadlerne og fignerne i kogende vand i 15 minutter. Fjern stenene fra dadlerne hvis de ikke allerede er det.

  • Fjern vandet fra dadlerne og fignerne. Mas eller blend dem godt sammen.

  • Tilsæt ingefær, kanel og kardemomme og bland det godt sammen.

 

Ayurvedisk krydret vinter havregrød.

For bedre fordøjelse udblød havregrynene i vandet natten over.

2 serveringer.

3 kopper vand
1 kop havregryn
½ teske kanel
½ teske ingefærs pulver
1 teske rosiner eller tørret figner.
(ingredienserne koges sammen)

Toppings: kanel, solsikkekerne, udblødte mandler og lidt honning eller agavesirup.

Yoga i Vinteren

 

Som skrevet tidligere så skal vi støtte vores agni, den indre ild i vintermånederne. Det bliver gjort gennem den varmende og nærende mad, men vores måde at bevæge os på har stor indflydelse på vores fordøjelse.

Vores bevægelser og aktiviteter i vinteren skal både hjælpe os til at give varme inde fra ud, men det skal udføres på en både, hvor vi både balancere Vata og Kapha dosha.

Hvis du oplever Vata ubalancer (læs ovenfor under ”Vinteren ubalancer”, hvis du er i tvivl om, hvad det er for ubalancer.) skal du fokusere mere på en jordforbindende praksis. Langsommere og roligere bevægelser.
Hvis du oplever stor Kapha ubalance, så skal du bringe lidt mere dynamik og varme ind i det.
Hvis du ikke oplever nogen bestemt ubalance, så praktiser yoga der giver dig varme og energi, men som stadig er stabiliserende og jordnær.

Fordelene ved at praktisere yoga hver dag i mange. Blandt andet vil dit immunforsvar vil blive bedre og vinterens tunghed vil blive holdt væk.

Husk at lytte til din krop og dens indre visdom, hver dag.

Tips til yogaen.

  • Praktiser på samme tid hver dag, for at skabe en rutine. (husk det har vi ekstra godt af i løbet af vinteren.)

  • Forsøg om du kan praktisere minimum 20 minutter om dagen.

  • Vær konsekvent omkring det.

  • Den ideelle tid at praktisere på er om morgenen, mellem 6 og 10.

  • Men når som helst, er bedre end slet ikke.

  • Styr dit energiniveau med en rolig og stabil vejrtrækning; ind og ud gennem næse eller brug ujjayi (se videoen nedenfor.

 

Få en måneds gratis yoga til stuegulvet her: https://yogastream.dk/reseller/stinebrink

Ideer til videoer du kan bruge i løbet af vinteren:

https://www.yogastream.dk/video/feel-good-hatha-flow-ben-hjerte-og-hofter/ (30 min. niveau 1-2)

https://www.yogastream.dk/video/feel-good-hatha-flow-twist-it-out/ (30 min. niveau 1-2)

https://www.yogastream.dk/video/feel-good-vinyasa-flow-lige-p-og-hrdt/  (45 min. niveau 2-3)

https://www.yogastream.dk/video/all-round-vinyasa---med-srligt-fokus-p-underkroppen/ (60 min. niveau 2-3)

Pranayama 

I løbet af de kolde og lange måneder kan Ujjayii åndedrættet være godt at øve. Åndedræts formen hjælper dig til at styrke dit fokus og din koncentration. Det hjælper os til at give slip på "jeg har ondt af mig selv stadig". Udover det så er Ujjayii åndedrætter behjælpsom, hvis vi har søvn besvær, til at berolige nervesystemet og skaber en varme indefra ud. 

Se videoen nedenfor for at få en kort introduktion til åndedrætsformen. 
Praktiser gerne vejrtrækning 5-20 min om dagen.  

Healing light meditation 

Healing light meditationen er lavet til at hjælpe dig med at skabe lys indefra ud. Dette er brugbart i de mærke og kolde måneder her i vinteren. 

Vi bliver ofte nemt påvirket af vores ydre omgivelser og derfor er det vigtigt at lære at vende tilbage til det inre lys, den indre flamme der brænder uendeligt inden i os. 

Introduktionen til meditationen varer ca. 10 min. Men du er inviteret til at sidde i den så længe du har lyst og behov for.

© 2019 by Stine Brink