top of page

Ayurveda i familie-livet


Når jeg afholder foredrag omkring Ayurvedaen, bliver jeg ofte mødt med et spørgsmål om, hvordan vi kan integrere de Ayurvediske principper i en travl hverdag med børn, der måske har forskellige dominerende energier. Jeg oplever ofte at mine elever kan føle sig lidt overvældet over systemet når de først bliver introduceret for det. Jeg har selv været overvældet – endda meget overvældet af systemet, fordi jeg havde en idé om, at jeg skulle følge det til punkt og prikke for at få noget ud af det. Jeg har heldigvis indset at sådan er det ikke.

Ayurvedaen hjælper os til at forstå os selv og verden omkring os. Det hjælper os til at forstå, hvorfor vi alle har forskellige behov og hvordan vi med simple midler kan hjælpe os selv i balance. Alt efter, hvilke dosha’er der er meget dominerende hos os har vi forskellige behov. Alt efter, hvilken sæson det er har vi forskellige behov. Dette kan Ayurvedaen hjælpe os med at sætte ord på. Men vi kan godt komme til at misforstå systemet en smule. Eller, lad os kalde det overfortolke det.

Når vi begynder at forstå grundprincipperne, kan vi begynde at genkende de forskellige energityper i andre omkring os. Det kan være at det går op for os, at vores partner har en anden dominerende dosha, end en selv. Eller at ens børn har forskellige sammensætninger. Og panikken ankommer. Hvordan kan jeg støtte min partner, eller mine børn ud fra Ayurvediske principper? Betyder dette at jeg skal lave forskelligt mad til alle?

Nej. Du skal ikke stå at lave forskellige måltider. I det oldgamle Indien, hvor Ayurvedaen opstod der stod de ikke og lavede forskelligt mad til alle alt efter, hvilke doshaer der var dominerende. De levede i takt med naturen, i takt med årstider og justerede deres liv alt efter, hvilken årstid det var.

Måden, hvorpå vi først og fremmest kan begynde at støtte os selv og vores kære ud fra Ayurvediske principper er at leve mere sæson bevidst. Så vores madvarer er dem der er i sæson, naturligt. Moder Jord elsker os nemlig, og vil hjælpe os så meget det er muligt til at være i balance.

Udover at begynde at leve i balance med sæsonerne, så tag et kig på din familie og se, hvilke energityper er dominerende. Alt efter, hvilke energityper er dominerende, kan du begynde at støtte din familie ved at bruge ”toppings” på måltiderne, som balancere energitypen. F.eks. kan det være at Vata-barnet skal have lidt ekstra ghee eller olie på, eller pitta-barnet skal have lidt ekstra krydderurter, som koriander, persille eller mynte på maden. Og mindre stærke krydderier. Og Kapha-barnet måske skal have lidt ekstra grøntsager på tallerkenen.

Vi er vokset op med en ide om, at forskelsbehandling er forkert, og det er det også i mange situationer. Men for at leve i balance i en familie dynamik, så kan det være at der skal være forskelsbehandling. Her er en lille oversigt over, hvordan vi kan støtte børn ud fra Ayurvediske principper, uden at stå at lave forskellige måltider.

Vata-barnet: Vata er en kombination af luft og æter.

  • Vata er som udgangspunkt meget kreativ og fantasifuld. Vata kan også hurtigt blive rastløs. Derfor kan det være du skal hjælpe dit Vata-barn med at være ”fastholdt” i en aktivitet i længere periode. Eventuelt sæt tid på, hvor længe de skal opholde sig med samme aktivitet.

  • Skab gode og stabile rutiner. Gerne sørg for at måltiderne ligger mere eller mindre på samme tid, hverdag.

  • Skab et beroligende miljø for dem. Måske har de behov for at have mindre ting på deres værelse, så der er mindre der forstyrre dem. Se om du kan skabe gode sove rutiner. Dekorer værelset med jordnære farver.

  • Støt dem i deres kreativt.

  • Kram og giv dem massage ofte – gerne flere gange om dagen.

  • Skab tyngde i deres måltider. Eventuelt giv dem ekstra olie eller ghee på deres mad.

  • Lad der være mere sødme i deres mad. Undgå for mange bønner, kål og spirer.

  • Sørg for at Vata-barnet har ekstra tøj med i tasken, hvis de skulle gå det kold.

  • Brug aromaterapi der balancere vata som kanel, citrus, basilikum, lavendel.

Pitta barnet: Pitta er en kombination af ild og lidt fugt.

  • Pitta er som udgangspunkt meget dedikeret og passioneret, men dette kan godt komme over i at være meget konkurrencepræget og dømmende over for sig selv og andre. Hjælp Pitta-barnet til at se konkurrence som sjovt og undgå at pace dem for meget.

  • Dekorere pitta-barnets værelse med beroligende farver.

  • Giv dem tid til at være alene hver dag.

  • Minimere stærkt mad og tilføj lidt ekstra kølende urter.

  • Sport og leg i vand kan hjælpe til at køle ilden i Pitta barnet.

  • Pitta børn kan have tildens til at bliver hurtigt frustreret, irritere og vrede. Undgå selv ”at blive ild” og se om du kan hjælpe dit barn til at ”køle ned” ved at påtage dig jord/vand kvaliteter. Med det menes, selvom du bliver frustreret og vred undgå at udtrykke det for dig barn – fordi lige øger lige.

  • Ved brug af aromaterapi, brug olier der beroliger den indre ild, som Sandelwood, jasmine, mynte eller lavendel.

Kapha-barnet: Kapha er en kombination af jord og vand.

  • Kapha er som udgangspunkt rolig, kærlig og med et godt energiniveau, men den kan have tildens til at blive stagneret, langsom og nedtrykt. Derfor sørg for at skabe bevægelse og dynamik omkring et kapha-barn. Kapha skal ofte motiveres til at lave ting og bevæge sig, men når de først kommer i gang, har de en god stamina.

  • Reducer for meget kold mælk, ost, søde sager og forarbejdet mad, da det kan øge kapha’s fugtigt kvaliteter, og være skyld i øget slim ophobninger.

  • Giv dem gerne lidt ekstra krydret mad.

  • Hvis dit kapha-barn har problemer med vægtøgning, kan det hjælpe at ”snyde” dem med en mindre tallerken, end dit vata eller pitta barn.

  • Brug en morgen neti pot (næse skyld) for at skylle slim og snot ud fra næsen. Dette vi hjælpe på løbende næse og forkølelser.

  • Ved aromaterapi brug nellike, eukalyptus eller merian.

  • Dekorere gerne dit Kapha-barns værelse med friske farver der balancerer kapha som gul, rød og orange.

Tal gerne med dit barn om grundprincipperne indenfor Ayurvedaen. Sæt ord på energierne, så de vokser op med en forståelse for, hvordan naturen spiller en stor rolle i vores velvære. Husk også på at vi alle er lidt mere Kapha i barndommen. Der sker et skift ved teenageårene, hvor Pitta bliver mere dominerende. Ayurvedaen ønsker os at give os en ”levende oplevelse”, hvor livet skal være sjovt og i balance. Derfor bliv ikke for rigid omkring principperne, men lad det ske naturligt og dejligt. Læs eventuelt introduktionen til doshaerne lige her, så du kan få en større forståelse for ubalancerne i doshaerne, så du kan støtte dit barn (eller partner) endnu mere.

bottom of page