top of page

Sankalpa, en intention der kommer fra et dybtfølt ønske..


Egentligt har nytårsaften aldrig rigtig sagt mig noget. Jeg har altid følt, at den aften har været vildt overvurderet, og det har altid været som om, at lige meget, hvad man planlagde så blev det bare aldrig så godt som man havde troet/håbet/ønsket. Men de seneste par år, har jeg omfavnet begrebet ’nytår’ med en meget holistisk indgangsvinkel.

Som så mange gør – så ser jeg det som en mulighed for, at vurdere om der er ting i mit liv, jeg gerne vil forsøge, at ændre i det nye år. Jeg mærker efter, om der er ting i mit gamle år, jeg har behov for, at give slip på. Jeg ser nytåret som en fantastisk mulighed for, at sætte nye intentioner og starte med, at manifestere dét liv, man gerne vil lev

Jeg vil gerne dele min indgangsvinkel til nytåret med dig – og hjælpe dig til, at blive klædt på til at tage afsked for året der er gået, samt åbne for det nye.

Den 30. december afholder jeg et nytårsevent, som hedder ”Sankalpa”. Jeg vil her, i denne blog post, I den forbindelse, skrive lidt omkring, hvad en Sankalpa er – og, hvad forskellen mellem et nytårsforsæt og en Sankalpa er.

Et nytårsforsæt ved vi vidst alle, hvad er. Det er et ønske om, at ændre noget enten ved os selv, eller ved vores liv. Disse ønsker kommer oftest ud fra et negativt aspekt, da der er noget vi ikke heeeeelt lige er tilfreds ved med os selv. Dét vi ikke er tilfreds med, ved os selv eller hvordan vores liv er indrettet, kommer vi til at kigge på med onde øjne. ”New year, new me” er nok en af de mest brugte sætninger omkring det nye år. De nytårsforsæt vi sætter, bliver præget af denne negative indgangsvinkel til os selv. Måden vi sætter nytårsforsættet på, får det til, at lyde som om vi ikke er gode nok og den måde, vi gør tingene på ikke er gode nok.

Ved, at have udgangspunktet i, at vi ikke er gode nok benægter vi os vores eget selvværd. Vi fortæller os selv, ubevidst, at vi ikke er gode nok. Dette påvirker vores liv – mere end vi lige går og tror. Vores krop lytter efter, hvad vores tanker fortæller. Og den begynder, at arbejde her ud fra.

I stedet for skal vi lære, hvordan vi kan arbejde ud fra en positiv indgangsvinkel, og det er hér Sankalpa kommer ind i billedet.

En Sankalpa er en intention man sætter ud fra et dybfølt ønske der kommer fra hjertet. Når en Sankalpa sættes udforsker man, hvad der lægger bage tanken, følelsen eller ønsket. En Sankalpa går ud fra, at man allerede er nok, at man har alt, hvad der skal til for, at kunne følges ens Dharma, life purpose. Med udgangspunkt i, at man allerede er nok, sættes en Sankalpa ved at tale, tænke og handle ud fra en positiv indgangsvinkel omkring sig selv.

Nedenfor her, giver jeg et eksemple på forskellen mellem et nytårsforsæt og en Sankalpa.

Nytårsforsæt vs. Sankalpa

Nytårsforsæt; - Jeg vil tabe mig 10 kg. Sankalpa; - Jeg er sund, rask og stærk og jeg elsker min krop. Derfor behandler jeg den med respekt, spiser nærende mad og dyrker jævnligt motion. Som du nok kan se er tager en Sankalpa udgangspunkt i, at vi allerede er det vi ønsker, at være. Når vi taler og tænker om os selv, i en positiv tone lytter kroppen og sindet og de reagerer positivt.

En lille øvelse du kan lave lige nu er, at gentage ”jeg er lykkelig” 27 gange for dig selv. Og mærk så, om noget i dit humør er ændret.

En Sankalpa bliver oftest sat gennem Yoga Nidra eller meditation. En Yoga Nidra er en Yogic søvn, hvor du bliver guidet ned i dyb afspænding. Når vi kommer ned i den dyb afspænding, har vi bedre mulighed for, at mærke og lytte til, hvad vores krop og sind prøver, at fortælle os.

En Sankalpa skulle helst få dig til, at føle inspireret, glad og give dig styrke til, at arbejde med intentionen. Hvis den intention du har sat, ikke give dig lyst og styrke til, at arbejde med den – så prøv igen. Mærk efter, var det den rigtige intention.

Er du interesseret i, at dykke mere ned i principper omkring Sankalpa? Er du interesseret i, at lære at sætte positive intentioner for dig selv? Så guider jeg en Sankalpa workshop d. 30/12 2017. Er du interesseret i workshoppen, så tryk her.

Vi arbejder med, at give slip på året der er gået, samt forbereder os selv på, at skulle omfavne det nye år. Du vil lære teknikker til, at kunne sætte positive intentioner for dig selv og lære, hvordan vi gennem Sankalpas kan leve et lidt gladere liv i forbindelse med vores inderste ønsker.

Er du interesseret, men ikke mulighed for, at deltage i workshoppen, så hører jeg gerne fra dig! Jeg leger med ideen om, at afholde et webinar omkring emnet i starten af januar, så flere kan lære disse fantastiske teknikker. Så, skriv meget gerne til mig, hvis du kunne være interesseret i, at deltage i et webinar omkring Sankalpa.

Jeg håber, at dine Sankalpas får et stærkt rodfæste i din dagligdag, og at de kommer til, at bringe dig alverdens lykke.

bottom of page