Vi skal ikke scrolle længe under hashtagget #yoga på instagram for at få en ide om at yoga har en god effekt på vores fysiske krop. Yogaen giver os (ifølge billederne på instagram) fleksibilitet, styrke og frihed kropsligt … men er der ikke også andre bevægeformer der gør det? Og hvis du spørg en tilfældig på gaden om, hvad yoga er vil du sikkert høre ”er det ikke udstræk af kroppen?”.
Den moderne udførelse af yogaen har meget kropslig fokus – og ja, instagram billederne har til dels ret. Yoga er godt for kroppen. Men hvad lægger der bag det?
Jeg vil over et x antal gange italesætte, hvad frugten af yoga er. Jeg kan ikke sige på nuværende tidspunkt, hvor mange gange jeg kommer til at snakke om det – da det er en livslang praksis og jeg forhåbentlig vil fortsætte med at knække koder til frugten af yogaen.
Jeg har i dag sat fokus på Yoga Sutras og om, hvad Frugten af Yoga er ifølge Patanjali.
Når man tilmelder sig, hvilken som helst yoga klasse i et yogastudie så bliver yogaen 98% af tiden præsenteret som fysiske yoga stillinger. Du vil sikkert (og forhåbentlig) blive guidet igennem lidt vejrtrækningsøvelser, i nogle tilfælde vil der også være guidet en kort meditation. De fleste ved at yoga er en ældgammel tradition der stammer fra Indien. Mange ved også at der er fundet skrifter der er op til 5000år gamle. Men når vi begynder at nærstudere de her gamle tekster så er der meget sjældent nævnt noget omkring asana, fysiske yogastillinger. Og, hvis ordet Asana er nævnt, så er det beskrevet som de siddende meditations stilling. Hvis der ikke står noget om de fysiske yogastillinger i de gamle tekster, hvad er yoga så og hvorfor handler moderne yoga så meget om de fysiske stillinger?
Lad os tage et kig på et af de ældgamle skrifter om yogaen og bogen der er blevet et must read, hvis du vil forstå filosofien bag klassisk yoga; nemlig The Yoga Sutras af Patanjali. Det er lidt uklart, hvornår disse tekster præcist er skrevet ned, men de menes at være over 2000år gamle.
The Yoga Sutra siges at være en komplet guide til at praktisere yoga – at forstå og mestre sit sind. The Yoga Sutras er inddelt i 4 dele – Pada’er, hvor vi vil kigge kort på de to første Pada’er, Samadhi og Sadhana Pada. (Pada refereres som bøger)
Patanjali starter første Pada – Samadhi Pada med følgende to Sutras som giver et klart indblik i, hvad yogaen er:
(Patanjali begynder med slutningen. Samadhi Pada som er den første del/bog af yoga sutras der begynder Patanjali, hvordan én der har opnået Union/yoga tilstand lever. I Sadhana Pada – bog nr. 2 beskriver Patanjali hvordan man lever og opnår stadiet af yoga.)
Atha yoga anushasanam Now, the teachings of yoga. —Yoga Sutra 1.1
Yoga begynder nu.
Ifølge filosofien og psykologien bag yoga så er det eneste sted at gå på opdagelse yogaen i det nuværende øjeblik. Fremtiden er endnu ikke ankommet, og fortiden er hændt. Dette vil sige at når vi lever yogaen så lever vi i nuet.
Yogas-citta-vrtti-nirodhah Yoga is the restriction of the fluctuations of consciousness. —Yoga Sutra 1.2.
Og nu begynder det at blive spændende. Hvis man skulle beskrive Yogaen med én sætning eller én yoga sutra, så skulle det være denne. Når man kan lærer at kontrollere eller tilbageholde ens bevidsthedsudsving, har man opnået yoga. Når vi lærer ikke at identificere os med vores tanker har vi opnået yogaen. Yogaen er når vi har lært at give slip for tankemylderet der får os væk fra nuet – det nuværende øjeblik, hvor yogaen opstår.
Så med de her to Sutras kan vi beskrive yoga som at være tilstede i det nuværende øjeblik og være i stand til ikke at identificere sig selv med sit tankemylder.
Hvad sker der så når vi er i stand til at undvige tankemylderet og vi er tilstede i nuet? Patanjali har skrevet 51 Sutras omkring, hvad der sker når vi er i yogaen. Men lad os kigge på the real goal, nemlig navnet på hans første Pada – Samadhi Pada. Samadhi er et stadie af lyksalighed og frihed. Det er et stadie, hvor tankesindet er i ro, målrettet og i fuld kontrol.
Hvordan kommer de fysiske yoga stillinger ind i billedet?
Patanjali har skrevet mange Sutras om, hvad det forhindre os i at leve i nuet og opleve stadiet af yoga, men lad os spring frem i teksten, nemlig til Pada 2 – Sadhana Pada – sutra 28.
Yogaangaanusthanad ashuddhi kshaye jnanadiptih a vivekakhyateh By the practice of the limbs of yoga, the impurities are destroyed and there dawns the light of wisdom, leading to discriminative discernment. —Yoga Sutra 2.28
Så ved at følge og praktisere “the limbs of Yoga” vil vi kunne blive i stand til at fjerne det der holder os tilbage for vores lykke (det der holder os tilbage vil jeg komme ind på en anden dag….) Det er ”The 8 limbs of Yoga” Patanjali referere til. Yama – ”de etiske leveregler” Niyama – ”de indre værdier” Asana – ”fysiske yoga stillinger” Pranayama – ”vejrtrækningøvelser” Pratyahara – ”tilbagetrækning af sanserne” Dharana – ”Koncentration” Dhyana – ”Meditation” Samadhi – ”Oplyst, forbindelse til Selvet”
Så her er Pantanjali’s otte trin til enlightenment, hvilke jeg vil gå i dybende med dig en anden dag – men lad os kigge på trin nr. 3, nemlig Asana – de fysiske yogastillinger.
Asanas fylder 1/8 ud af Pantanjali formular til enligthenment, men det fylder alligevel 95% af dét som bliver betegnet som yoga i yogastudierne.
Inden jeg går videre, så vil jeg gerne spørge dig – ville du have opdaget yogaen, hvis det ikke var for de fysiske stillinger? Ville du have blevet ligeså glad for det, hvis det bestod mere af de andre trin?
Sikkert ikke. Og det skal man ikke skamme sig over. Jeg tror på, at det var de færreste der i dag praktisere yoga, der ville have fundet det, hvis det ikke var for den fysiske praksis – inklusiv mig selv. Måden vi lever på den dag i dag gør det også til et vigtigt trin. Vi har glemt, hvordan det er at være i vores egen krop. Vi har glemt, hvordan man lytter til kroppens signaler. Vi har glemt, hvordan man passer godt på sin krop.
Den fysiske yoga praksis hjælper os til første og fremmest at få en kropsligfornemmelse. Vi kommer til stede i vores krop på en måde mange mennesker ikke har været siden de var børn. Når vi kommer ”hjem” til vores egen krop, så lærer vi også bedre at lytte til den og dens signaler. Herudover hjælper de fysiske stillinger os til at skabe mere smidighed og mobilitet i kroppen. Når vi skaber, som jeg kalder det, mere frihed i kroppen via mobiliteten, så kan Prana – livsenergien bedre flyde rundt i kroppen. Dette gør at energien bliver mindre stagneret. Når energien er kropslig stagneret, er der en stor sandsynlighed at vi også har tendens til at blive stagneret rent mentalt. De fysiske stillinger styrker også vores krop. Vi bliver stærkere fysisk, og i sammenhæng med mobiliteten er der en stor sandsynlighed for, at vores holdning bliver bedre. Ved en bedre holdning, flyder energien i kroppen. Udover de fysiologiske fordele ved at lave asanas, så giver praksissen os også en forsmag på at være tilsted i nuet. Yoga stillinger, især hvis man praktiserer en mere dynamisk yoga form, så udfordre stillingerne os også til at være tilstede i nuet. Jeg kunne skrive lange tekster om, hvorfor vi skal praktisere yoga asana og om, hvilke fordele de forskellige stillinger, men jeg vil hellere snakke om, hvorfor vi skal give slip på dem.
Med at give slip på dem, mener jeg ikke at vi skal stoppe helt med at praktisere dem. Men jeg mener, at vi skal turde at åbne op for at der er mere til yoga end bare fysiske yoga stillinger.
Og hvis jeg skal fortælle dig en hemmelighed, så er de fleste ligeglade med om du kan gå i split, tage benene på nakken eller stå på hænder. Du er hverken mere eller mindre spirituel eller tættere på enlightenment ved at kunne stå på hænder. (Men du er helt sikkert tættere på, at blive kontaktet af et cirkus)
Men folk er ikke ligeglade med om du lever et balanceret og lykkeligt liv eller ej. Hvis du ikke åbner op for nogle af de andre trin mod yogaen, så oplever du kun 1/8 af, hvad yogaen har at tilbyde dig.
Jeg udfordrer dig derfor til at åbne op for endnu et trin af yogaen. Det kan være at integrere en smule meditation i hverdagen, eller kigge lidt nærmere ind på, hvordan du kan blive bedre til at praktisere og integrere de etiske leveregler (yamas) eller de indre værdier (niyamas).
Jeg vil i et andet blogopslag komme nærmere ind på, hvordan vi bedre kan integrere yamas og niyamas i vores liv.
Tak for at du læste med.
Love and Laughter, Stine