YAMAS - Yogaens etiske leveregler


I mit blogindslag ”Yoga Sutras og Frugten af Yoga, del 1” snakkede jeg om, hvad formålet med yoga er ifølge Patanjali. Patanjali har lavet en formular til, hvad vi skal gøre for at opnå det højeste stadie af yogaen nemlig Samadhi. Formularen eller ”The eight limbs of Yoga” er opdelt, som navnet siger, i otte trin.

For at opfriske hukommelsen, eller hvis du endnu ikke har læst blogindslaget, så har du her de otte trin:

Yama – ”de etiske leveregler” Niyama – ”de indre værdier” Asana – ”fysiske yoga stillinger” Pranayama – ”vejrtrækningøvelser” Pratyahara – ”tilbagetrækning af sanserne” Dharana – ”Koncentration” Dhyana – ”Meditation” Samadhi – ”Oplyst, forbindelse til Selvet”

Jeg vil i dette blogindslag snakke om det første trin, Yama. Yamas kan ses som de etiske leveregler for at leve yogaen. Der er 5 trin indenfor de etiske leveregler. Jeg kalder også disse trin, i stedet for punkter. Det anbefales nemlig at man begynder at praktisere dem i den rækkefølge de står. Når man har fået integreret den første leveregel, bliver det nemlig meget lettere at følge de andre. De fem leveregel er følgende; Ahimsa (ingen vold/ikke at gøre skade), Satya (ingen løgne/leve i virkerligheden), Asteya (ikke stjæle), Brahmacharya (afholdenhed/kontrol af sexuel energi), Aparigraha (detachement, ikke at klinge)

Lad os gå i dybden med hver leveregel/Yama nedenfor.

Ahimsa satya asteya brahmacharya aparigraha yama

- Sutra 2.30: “When the light of intelligence or the awareness of the truth illumines the mind-stuff, psychological order comes to prevail which is manifest as the following articles of natural self-restraint or discipline: non-violence, perception of what is or truth, non- hoarding, an effortless movement of the total being in cosmic homogeneous essence, and non-covetousness.”

Translation and interpretation by Swami Venkatesananda

Ahimsa ~ ingen vold/skade.

Sådan lyder det første trin i de etiske leveregler. Dette er fundamentet for yogaen som levemåde. Det giver meget god mening at vi ikke skal yde vold i form af at yde fysisk skade på andre levendevæsener eller slå ihjel for den sags skyld, men jeg synes vi skal tage den en skridt dybere og se på, hvad vold også er.

Jeg kan godt lide at skifte ordet vold ud med skade. Vold eller at gøre skade er meget mere end bare at være yde vold fysisk, vold kan også ydes med ord og tanker. Og vold behøver ikke kun at være mod andre. Vold er også at sige sårende ord eller tænke onde tanker; både til andre men også til dig selv. Vold mod sig selv er bl.a. sige eller tænke grimme ord om sig selv eller sin krop. Hvis man har problemer med at kunne tilgive sig selv eller andre er det også at gøre skade. Alt hvad der skubber kærlighed væk, er en handling af vold. Det er også at gøre skade mod en selv ikke at lytte til sin krop, sig selv og ens grænser. At presse kroppen ud i ekstremer, ikke få nok søvn og spise en dårlig diæt er også at gøre skade på sig selv

Ahimsa – at praktisere ingen vold starter med compassion, kærlig-venlighed overfor en selv og andre. Ahimsa er at kunne være i forskellige hændelser med et åbent hjerte, give slip på negative handlingsmønstre og forsøge at erstatte disse med venlighed og accept.

Overvejelse: Overvej i hvilke sammenhænge du kunne begynde at praktisere Ahimsa noget mere?

Hvor og hvornår øger du vold mod andre og dig selv? Hvordan kan du blive bedre til at integrere Ahimsa i din dagligdag?

Jeg vil fortsætte herfra med de fire næste trin. Men, hvis vi først starter med at få fundamentet for Ashima, så kommer de næste fire trin at virke nemmere. Alt kommer nemlig tilbage til ikke at gøre skade på sig selv eller andre.

Satya ~ ingen løgne/at se virkeligheden som den er.

På det overfladiske plan er det her trin, som de andre meget simpelt. Du skal ikke fortælle løgne. Men det er lidt dybere end som så. Det her trin handler ligeså meget om de løgne du fortæller dig selv, som andre. Vi fortæller os selv utrolig mange løgne. Faktisk er mange af vores tanker løgne (jeg kalder dem altid historier i stedet for løgne). Hvis vi giver vores sind lov til at løbe afsted med os, så er sandsynlighed for at vi lever i en anden virkelighed ret stor. Vi kommer ofte til at definere os selv med de følelser eller tanker der er indblandet i øjeblikket, i stedet for at se rationelt på situationen. Jeg gætter på at vi alle har oplevet at have tænkt at nogen var sure på os, skuffet over os eller lignede, for så at finde ud at det overhovedet ikke passer!? Jeg tror også mange af os har haft tanker som ingen kan lide mig, jeg er en fiasko, jeg er … Når vi så kommer i et bedre humør, mødes med en vi har kær eller får ros for et projekt, så opdager vi at disse tanker – der rent faktisk fik lov til at styre dig – slet ikke var sande.

For at praktisere Satya skal vi først og fremmest identificere løgnene. Dette kræver som oftest stilhed. Det kræver at vi kan sætte os selv i en observant rolle og observere os selv udefra. Når vi har observeret løgnene, så bliver det nemmere at erstatte dem med sandheder. Satya kræver også at vi vælger vores ord (og tanker) med omhu så de altid er i overensstemmelse med den første yama, Ahimsa. Så i takt med at vi skal tale sandheden, så skal vi også overveje om, hvorvidt vores ord gør skade på andre (eller sig selv).

Overvejelse: Hvilke løgne fortæller du dig selv? Hvilke løgne fortæller du andre? Hvorfor opstår de her løgne? Hvordan kan du blive bedre til at praktisere Satya?

Asteya ~ ikke stjæle.

Som med Ahimsa er Asteya rimelig nem og forståeligt på et materialistisk plan. Selvfølgelig må vi ikke stjæle. Disse etiske leveregler på den mere fysiske plan, er allerede leveregler vi er vokset op med. Men som med Ashima begynder Asteya at blive interessant når vi tager den på et lidt dybere niveau. Nemlig igen til vores ord og tanker. Der findes mange måder, hvorpå vi stjæler ubevidst. Tid er ofte noget vi stjæler ubevidst og andre stjæler fra os. Som underviser er jeg meget bevidst om at blive færdig til tiden. Vi har ingen ide om, hvad folks planer er efterfølgende – derfor stjæler vi deres tid ved at blive forsinket. Vi stjæler andres tid ved konstant at forsætte samtaler, om ikke at læse situationen. Vi stjæler andres tid ved at komme for sent. Vi stjæler også når vi bruger (og tager credit for) andres ideer. Vi stjæler pladsen når vi fylder for meget, osv. (jeg gætter på du har forstået pointen?)

Vi kan også stjæle for os selv. Vi kan stjæle vores egen glæde, lykke, selvværd ved at sige at vi ikke er gode nok.

Overvejelse: Overvej i hvilke sammenhænge du kunne begynde at praktisere Asteya noget mere? Hvor og hvornår stjæler du fra andre og dig selv? Hvordan kan du blive bedre til at integrere Asteya i din dagligdag?

Brahmacharya ~ afholdelse, kontrol af energi.

For munke handler det her trin/yama omkring cølibat. For den almindelige borger, som dig og mig handler Brahmacharya om at have en klogt brug af energi, især den seksuelle energi. Brahmacharya er nogle steder oversat til ”behaviour which leads to Brahman.” Brahman ses som Skaberen af universet i Hinduismen. Så det kan oversættes som ”opførelse der fører os til det guddommelige”. Dette fortolker jeg som at når vi bliver bedre til at give slip på vores fysiske lyster og bruger vores energi positivt har vi nemmere ved at nå de højere stadier af yogaen. Brahmacharya handler om at være kritisk omkring, hvor man bruger sin energi og hvad man bruger den på.

Når vi følger vores fysiske lystre kan det bruges til at dække vores psykiske problematikker. Overspisning, alkohol, forkert brug af den seksuelle energi. På den måde putter vi flere og flere lag over det der egentlig skygger for vores lykke og glæde, og erstatter den langvarige med korte fix. Det kan være den konstante snacken, de lidt for mange fester og de ”ligegyldige” seksuelle partnere.

Overvejelse: På hvilke måder kunne du bruge din energi bedre? Hvilke lyster eller begær følger du, som ikke altid gavner i det lange løb? Hvordan kunne du integrere Brahmacharya i din hverdag?

Aparigraha ~ ikke at klinge, detachement

Aparigraha er ofte misforstået med at man skal tage afstand til alt hvad man holder fast i og at vi ikke må nyde materielle goder. Dette er som sagt en misforståelse. På det rent materielle plan kan det være godt at kigge på, hvad og hvor meget man klinger til. En god øvelse er at åbne klædeskadet og tjekke, hvor mange unødvendige genstande man har liggende? Genstande som ikke har været brugt i flere år og man ikke kan få sig selv til at smide ud, fordi det kunne jo være at man en dag ….

Udover materielle genstande, hvad holder du så fat i? Holder du fast i forhold, du burde give slip for?

Ligger du inde en masse gammel vrede eller sorg?

Holder du vejret?

Hvordan kan du blive bedre til at give slip for det der ikke længere gavner dig?

Jeg vil invitere dig til at observer, hvornår hvilke af disse yama'er er tilstede i dit liv.

Hvornår gør du skade på dig selv? hvornår skaber du løgne eller ikke ser virkeligheden som den er? Hvornår stjæler du? Hvornår bruger du din energi på en uhensigtsmæssig måde?

Hvornår klinger du til ting, følelser eller oplevelser?

Når vi begynder at blive opmærksomme på, hvad der er tilstede af hvilke yamaer - så er det også meget nemmere at begynde at ændre på vores vaner.

#Yogafilosofi #yogameditation #forståyoga #StineBrink #pranayama #yogaensetiskeleveregler

68 views

© 2011-2020 by Stine Brink