top of page
Writer's pictureStine

Gode grunde til at praktisere mere taknemmelighed hver dag.


Har du ikke før hørt at du tiltrækker mere af det du allerede har? Eller har du ikke før haft fornemmelsen af en ulykke sjældent kommer alene? Og hvad med at your vibe attracts your tribe er det ikke også et udtryk du er kommet forbi? Alt dette er der rent faktisk noget om. Og flere studier tyder på at, hvis du skal øge glæden og lykken i livet så er det taknemmelighed du skal praktisere.

Jeg kender selv udmærket godt til at sidde sat i en spiral af dumme/negative tanker; og når man først er blevet negativt omkring noget, så er det som om negativiteten spredes og hurtigt gør flere aspekter af livet en smule negativt. Og jeg kender også til det modsatte, hvor det føles man flyder med positiviteten og der er flow i de gode begivenheder. Jeg har indset it’s all in your mind. Alt bliver påvirket omkring vores mentale tilstand, så hvis vi er lidt negative i forvejen så skygger denne negativitet over de positive. Når de negative spiraler kører rundt eller når vi går igennem svære perioder, så er det svært at mærke den sande glæde ved livet. Og er det ikke de vi alle ønsker? Et lykkeligt liv?

Hvordan vender vi så de negative spiraler og hårde tankemønstre?

Flere og flere er begyndt at forske i fordelene ved at praktisere taknemlighed – for ja, det er nemlig praksis der skal trænes ofte, helst dagligt. Grunden til det er at nogle psykologer har fundet ud af at vores hjerne faktisk har et negativt udgangspunkt. Det betyder at vi gennem er styret til at søge efter det negative og på udkig efter de dårlige ting; som en del af vores overlevelsesstrategier mange tusind år tilbage. Dette har efter sigende ikke ændret sig. (denne podcast snakker lidt mere om det) Når vi så ved at vores hjerne er styret til hele tiden at være på udkig efter the bad news så kan vi begynde at forstå, hvorfor vi ikke altid er så glad som vi ønsker det og dermed også gøre noget ved det. Og her kommer Taknemligheds-dagbogen ind i billedet. Dette er et princip jeg har brugt meget, især i de perioder, hvor jeg har det svært.

En taknemmelighedsdagbog kan være alt fra en super flot notes bog, til et ark papir eller bagsiden af gamle boner. Øvelsen virker bedst når vi skriver i hånden. Sæt 5-10 min af dagligt til at skrive en liste med de ting du er glad for. I starten skriv gerne 10 ting som et minimum. Og der er ikke grænser for, hvad du må være taknemlig for, om det så er at du har tag over hovedet, en kaffekop i hånden, verdens bedste kæreste … hvad end det er; skriv 10 ting dagligt. På den måde begynder vi at træne vores hjerne til at kigge efter de positive ting i livet, i stedet for at fokusere på det negative.

En anden måde, hvor på du kan praktisere taknemmelighed er ved at visualisere dig tre personer der har haft en positiv indflydelse på dit liv. Tænk på dem og på, hvor taknemmelig du er for den indflydelse de har haft på dit liv. Du kan også med det samme, tage din telefon og skrive en besked til en person, og takke dem for den indflydelse de har eller har haft i dit liv. Og du kan også dele med mig, lige nu, hvad du er taknemmelig for i kommentarfeltet lige under.

Lad os tage et nærmere kig på, hvad taknemmelighed hjælper os med.

Som skrevet ovenfor så hjælper taknemmelighed os med at fokusere på de positive ting. Jo mere vi træner os selv i at se de positive ting, jo mere positivitet opstår omkring os. Når vi kan se de mere positive ting i livet, så bliver vi også gladere og lykkeligere mennesker, da vi ikke bliver nær på tynget af negativiteten.

Udover at øge vores glæde og lykke i livet, siger taknemmelighed også at kunne:

  • Gøre at vi føler os mere forbundet til andre, og mindre ensom.

  • Øge vores selvtillid og selvværd.

  • Hjælpe til en bedre søvn.

  • Øge vores energi nivea.

  • Styrke vores immunforsvar.

  • Forbedre vores følelsesmæssige tilstand.

  • Gøre os mere attraktive

  • Øge vores kreativitet.

  • Gøre os bedre til at slappe ad.

Er du klar til at bringe mere taknemlighed ind i din hverdag? Kommenter gerne nedenfor med 10 ting er du er taknemmelig for i dag, for at starte din nye praksis lige nu. Her er min liste i dag:

Jeg er taknemmelig for ... ... at du læser med! ... min computer og internettet, så jeg kan sprede mit budskab.

... at der er varme på i mit hus, lyskæderne og stearinlysene er tændt. ... de prøvelser jeg har skulle igennem i livet for at nå til, hvor jeg er i dag. ... de fantastiske mennesker der dagligt beriger mit liv. ... min vejrtrækning der altid hjælper mig ind til min sjæl.

... hokkaiod-græskar og suppe. ... at jeg kan sove trygt i mit hjem. ... at jeg ikke er på flugt. ... at jeg hver dag har en ny chance for at blive en bedre, sundere og gladere version af mig selv.

TAK!

bottom of page