top of page

Få mere smag på livet: Ayurveda og de seks smage


Ifølge Ayurvedaen så er det utrolig vigtigt med smage; både på tallerkenen men også i livet. Sankrit ordet for smag er Rasa; men dette ord betyder også oplevelse, entusiasme, juice, essens. Essensen af livet. Rasa har betydning for alle vores aspekter som et levende væsen; både vores fysiske struktur men også vores mentale velvære. Smage i livet kan altså bruges som et terapeutisk værktøj, ikke kun for at skabe mere smag på tallerkenen og også for at give mere smag til livet. Rasa, smage anses altså meget vigtigere indenfor ayurvedaen end, hvordan vi anser den her i den vestlige verden. De mener at gennem forskellige madvare, krydderier, urter og oplevelser kan vi påvirke vores krop, sind og sjæl.Lad os kigge lidt på de seks forskellige smage og hvordan de påvirker os ifølge Ayurvedaen.

Sød

Den søde smag er smagen af styrke og energi. Kvaliteterne for den søde smag er våd, tung og kold og er relateret til jord og vand elementerne. Når vi snakker om den søde-smag så snakker vi ikke om raffineret sukker og slik, men derimod om madvarer, der har den søde smag fra naturens side. Det er blandt andet honning, ris og havre. (se uddybende afsnit nedenfor om, hvor du kan finde den søde smag i naturlige produkter)

Når vi spiser naturlige, sunde madvarer der har den naturlige søde-smag så styrker det vores vitale essens og vores immunforsvar; men hvis vi søger den søde smag fra raffineret sukker, har det modsatte effekt.

Den søde-smag … … healer vores væv. … når fordøjet rigtig; giver styrke, tilføjer vægt og fugtighed til kroppen. … nærer huden og håret. … giver sødme og fugt til stemmen og halsen. … lindre slimhinderne. … hjælper på at lindre pitta-ubalancer. … bringer fugt til fordøjelsessystemet

Den søde-smag har også en følelsestilstand eller humør. Den er forbundet til smagen af kærlighed, medfølelse, glæde og deling. Den bliver også brugt til at øge klarheden og opmærksomheden på de spirituelle aspekter af livet.

Generelt prøver vi alle vel at øge de søde oplevelser i livet, men for meget sødme kan også have sine bivirkninger. Den søde smag kan dæmpe agni, fordøjelsesilden, øge mængden af slim i kroppen, give overvægt, forstoppelse. Den søde-smag kan også være skyld i vejrtrækningsproblemer, for meget damp i kroppen, tunghed i kroppen, Med for meget sødme i kroppen kan vi også føle en form for grådighed og svært ved at give slip.

Den søde-smag finder du i; … søde frugter; mango, bananer, ferskener. … korn; hvede, ris og byg. … mælkeprodukter; ghee, smør, fløde … søde grøntsager; sødkartoffel, butternut-squash, yams, gulerødder, rødbeder. … sødemidler; ahornsirup, rørsukker, honning … krydderier; kanel og kardemomme

Den søde-smag balancerer Vata og Pitta dosha, og forværre Kapha dosha.

Surt

Den sure-smag skaber både fugt og varme inden i os. Den sure smags kvaliteter er våd, let, oileagtig og varm. Den sure smag stimulerer vores appetit, spyt-dannelsen, fordøjelse og afhjælper tørheder i kroppen. Den sure smag er associeret med ild, sammen med en smule jord og vand. I for store mængder kan den sure smag skabe aggressioner i kroppen. Den sure smag øger flowet i galden og dette er med til at opfordre kroppen til at fordøje fedt. Sure frugter som citron og amla har et højt niveau af bioflavonoider. Bioflavonoider er de gulepigmenter og det hjælper kroppen til at absorbere C-vitamin og anses for at være en antioxidant og foryngende.

Det varmende og fugtige engskab fra den sure smag er gavnlige for tørre vata-typer, men den er ikke så gavnlige for i forvejen varme og fugtige forhold.

Den sure-smag … … nærer alle kroppen væv, på nær reproduktionsvævet (det menes at ødelægge sæd og reducere frugtbarheden både hos kvinder og mænd) … lindre ængstelige og nervøse vata-ubalancer i nervesystemet. … kan forebygge oppustethed.

Brug den sure-smag i modereret indtag, især hvis du er kapha eller pitta typer. (eller har kapha eller pitta ubalance). For store indtag kan være skyld i svimmelhed, tørst, brændende fornemmelser, hyperaktivitet, mavesår, feber, anæmi og hud problember/sygdomme. Den sure-smag kan også forværre diarré, vægtophobninger. Alma, citroner, lime og granatæbler er en undtagelse for pitta, da de kan reducere varme og inflammation.

Følelserne eller sindstilstandene der er associeret til den sure smag, er værdsættelse, forståelse, diskrimination (at kunne skelne godt og ondt). Negative sindstilstand ved for meget surt er associeret med kritik, jalousi, afvisning, had, selvoptagethed, hyperaktivitet, agitation.

Du finder den sure-smag i; … sure frugter; grapefrugt, citron, lime, rosiner, tamarind … grøntsager; tomater, syltet grøntsager, sauerkraut, … mælkeprodukter; yoghurt, creme fraiche, ost, … alkohol, eddike, surdejsbrød.

Salt

Den salte-smags kvaliteter er tung, olieret og varm. Den er associeret med vand og ild elementerne, og skaber varme og fugt i kroppen. Ved associering med vand elementet siges det at den salte smag kan virke let afførende, og ved ild elementet hjælper det agni, fordøjelsesilden med anti-krampende egenskaber.

Salt er en meget genkendelig smag, og en af de mest brugte herhjemme. Den salte smag har en beroligende effekt på nervesystemet og siges at opfordre til stabilitet.

Indenfor ayurvedaen placere man saltsmagen i forskellige typer; klippe, hav, sort, pink og sø salt. Rock salt anses som den bedste salt at bruge, da den har højest mængde mineraler i sig og har mindre negative effekter for kroppen. Saltsmagen er sjældent fundet naturligt i madvarer, dog er der nogle stykker.

Når vi tager salt i korrekte mængder, så er salt essentiel for vores sundhed og i vores eksistens. Salt kan redde liv når vi snakker om slemme dehydreringer. Ved for store indtagelser kan salt være skyld i mavesår og forværre mavesyre. Salten kan også være skyld i væskeretention i kroppen, med resultater som væskeophobninger og højt blodtryk.

Salt kan reducere en tør vata, da den skaber måde fugtighed og varme.

Den salte smag; … stimulere appetitten, fugtiggøre tørhed og nærer nervesystemet. … øger salven og støtter fordøjelsessystemet. … fremme vækst, støtter muskle-styrken. … nærer plasmaet, rydder kroppens kanaler, forhindre stivhed og opmuntre sjælen. … hjælper på at opløfte sløvhed, depression og mangel på kreativitet.

De følelsesmæssige tilstande der er associeret til salt, er ved korrekt indtag mod, selvtillid, entusiasme og at være interesseret. Ved for meget salt, så er det afhængighed, grådighed, at klinge, besiddertrang, irritabilitet.

Salt forværrer en varm pitta og en fugtig kapha. Klippesalt er efter sigende den salt som ikke har de varmende effekter som de fleste saltesmage. Den skulle have en kølelig effekt på kroppen og derfor kan den være god til at re-balancere pitta. Klippesalt giver også mindre væskeretentioner end andre salte.

Du finder salt i … … søgræs og nori tang … Havsalt og klippesalt … selleri frø

Bitter

Den bitre smag er velkendt for mange. En smag der kan skille vandende, men uanset hvordan du har det med den; når den er indtaget korrekt, kan den have mange terapeutiske engskaber. Den bitre smag er i kvalitet tør, let og kold. Den associeres med luft og æter elementerne. Den bitre smag laver plads i kroppen ved at dræne og udtørre kroppen for overskydende væsker og er meget behjælpelig, hvis kroppen har behov for udrensning. Den bitre smag hjælper til forbedring af nyrerne, leveren, lungerne, huden, lymfekar systemet og afføring. Den bitre smag hjælper også til at øge dit stofskifte.

Den bitre smag er ofte forbundet med planters selvforsvars mekanisme og mange giftige planter har en bittersmag. Dette er nogle af naturens fantastiske påfund. Dog er ikke alle bitre smage giftige.

Ikke-giftige planter med den bitre smag er kendte for at være antiinflammatoriske, antibakteriel, nedkølende for feber og støtter fordøjelses-systemet.

Den bitre smag … … hjælper med lungeproblemer, især hvis der er en infektion manifesteret med grøn og klæbrig slim. … stimulere appetitten og renser ganen, samtidig med at den opfordrer kroppen til at frigøre fordøjelsesenzymerne. … dræber orme og parasitter i tarmene og blodet (når den indtages i meget høje doser) … lindre inflammatoriske pitta tilstand i huden, blodet og leveren. … hjælper fordøjelsessystemet med sin tørre, lette kvalitet … kan hjælpe overvægtige-tilstand med at tørre og ”skrabe fedt samlinger væk”.

Den bitre smags tørrende, kølende og drænende kvaliteter afhjælper en fugtig/våd kapha tilstand og en varm/brændende pitta tilstand.

Ved for stor indtagelse af bitre smage kan der fremprovokeres frygt og nervøsitet. Det kan give en følelse af at være light headed, desorienteret og spacet. Mange psykedeliske stoffer har bitre smage. For meget bitter kan også fremkalde kvalme, gøre nyrerne og lungerne svage, grundet deres tørre kvalitet. Det kan også udtørre vævet og være skyld i tør mund, svækkelse, osteoporose og svække produktionen af sæd. For meget bitter kan også udtørre vores ojas.

Den følelsesmæssige side til bitter er klarhed, introspektion, selvbevidsthed. Ved for stort indtag kan det fremkalde skepsis, kedsomhed, isolation, separering, ensomhed.

Den bitre smag findes i … … bitre grønbladet grøntsager og urter som; kål, spinat, mælkebøtte, basilikum, arugula salat, persille, koriander. … spidskommen, bukkehorn, Saffron, gurkemeje, korianderfrø, … sesam frø, sesam olie, kaffe, mørk chokolade.

Bidende (Spicy)

Den bidende smag er associeret med ild og luft elementet. Den bidende smag er varm, tør og let. Herudover er den også gennemtrængende og opstigende. Vi har sikkert alle prøvet at spise et lidt for spicy måltid, hvor vi nærmest føler at vores indre er i brænd? Den bidende smag stimulerer vores stofskifte og fordøjelsessystem. For meget, kan give overophede, både fysisk og mentalt.

Den bidende smag er brugt til at stimulere, gennemtrænge og udtørre våde, stagneret og overbelastet tilstand. Den bidende smag kan også være udrensende, hjælpe til bedre blodgennemførsel og til at åbne for hudens porer, og hjælper kroppen til at svede giftstoffer ud.

Den bidende smag … … varmer kroppen, rensen munden, klargør sanserne. … tænder fordøjelsesilden og forbedre fordøjelsen, absorberingen og elimineringen. … hjælper på lunge problemer som astma og hoste, hvor der er for store ansamlinger af slim. … hjælper ved vægttab, da den sætter fut i cirkulationen og stofskiftet. … hjælper kroppen til at udrense for giftstoffer.

Den bidende smag er god for kapha-typer eller kapha ubalancer. Den brænder igennem stagneringerne, udtørre for meget fugt i kroppen og sætter gang i cirkulationen. Alt sammen noget kapha har godt af. Som udgangspunkt er den bidende og varme smag god for Vata, men i for store mængder kan den være alt for udtørrende for vata, hvilket kan forværre vata tilstande i kroppen og føre til svimmelhed, søvnløshed og muskelsmerter. Ingefær og tilberedt hvidløg kan være gavnlig for vata da de hjælper på fordøjelsen og mindsker oppustethed. For en irriteret pitta er den bidende smag forværrende, og skal ikke bruges, hvis der er inflammation i kroppen. Den udtørrende effekt den bidende smag har på kroppen kan påvirke negativt spermen hos mænd og frugtbarheden hos kvinder. I alt for store mængder skaber den brændende fornemmelser, inflammation i tarmene, svimmelhed, tørst, urinretention og overdreven tørhed.

De associeret følelser der er relateret til et sundt indtag af den bidende smag, er entusiasme, spænding, nysgerrighed, klarhed, vitalitet, energisk, koncentration. Ved for stort indtag kan man opleve følelser som irritation, aggressivitet, vrede, raseri, misundelse.

Du finder den bidende smag i … … chili, hvidløg, porre, løg, kålrabi, mustard greens, radiser, majroer, rå spinat … peber, kardemomme, cayenne, nelliker, ingefær, asafoetida, sennepsfrø, paprika

Astringerende

Den astringerende smag er tung, kold og tør. Det siges at være den tørreste smag af dem alle. Den er associeret til jord og luft elementerne. Eftersom at det er den tørreste smag af dem alle, så hjælper den astringerende smag på at absorbere og udtørre for store mængder fugt i kroppen. Når du spiser store mængder astringerende smag kan din mund enten lave en sammentrækning eller få en tør og klæbrig fornemmelse. Tænk på sidste gang du drak en tår af en kop sort eller grøn te der havde trukket for længe.

Den astringerende smag kan afhjælpe kapha og pitta ubalancer.

Den astringerende smag … … har en tildens til at ”trække indad” og holde vævet sammen, hvilket hjælper til og fremhæver den kropslige sammenhængskraft. … kan neutralisere bakterier. Astringerende urter bruger ofte til at vaske sår i, som en hjælp i healingsprocessen. … nedkøler inflammatoriske tilstande i kroppen. … absorbere væsker; overdreven sved og urin, diarré, vaginal udledning, for tidlig sædafgange.

Den astringerende smag kan være skadelig for vata, da den er meget udtørrende. Dens kolde, tørre og tunge kvalitet kan forringe fordøjelsen. Den kan give en tør mund, give problematikker ved talen, gripende smerte i tarmene, oppustethed og forstoppelse. I for store mængder kan den astringerende smag også være skyld i tørst og stivhed i kroppen, stagneringer i blodet og cirkulationen, søvnbesvær, følelsesmæssig stagnering, mangel på libido og forringe sperm.

De associerede følelser ved et sundt indtag kan den astringerende smag er stabilitet, forenet, samlet, grounded. Ved for store indtag kan man opleve frygt, nervøsitet, depression, fiksering, stagnering, vrede, hårdhed.

Du finder den astringerende smag i … … tranebær, granatæble, grønne bananer. … asparges, broccoli, rosenkål, blomkål, grønne bønner, ærter, kål, salat, … rug, quinoa. … de fleste bønner og linser. … kaffe og te … bukkehorn, løvblad, muskatnød, oregano, birkes, rosmarin, saffron, vanilje.

Det anbefales at du prøver at integrere alle seks smage i dine måltider. Men vær opmærksom på, hvad kroppen fortæller dig. Hvilke ubalancer har den? Måske er der nogle bestemte smage du skal have lidt mindre af, og nogle lidt mere?

Alt information er fundet i: ”A Pukka life” af Sebastian Pole ”Your irresistible life” af G. Osher og M. Phillips. "Yoga and Ayurveda" David Frawley www.banyanbotanicals.com

bottom of page