top of page

De fire fordøjelsestyper


Vi skal ikke læse mange bøger eller høre meget om Ayurveda, før vi før vi opdager, hvor stor rolle vores fordøjelse spiller i vores generelle velvære. Dette kan være et meget ømtåligt emne at snakke om, men ifølge Ayurvedaen så er vores fordøjelse vejen til vitalitet – men det kan også være vejen til sygdomme og ubalancer.

For at kunne finde nøglen til at forstå, hvordan vi kan skabe mere balance i livet, må vi først og fremmest forstå vores unikke konstitution. Din fordøjelse afgøres af, hvilken dominerende dosha du har. Men den dominerende dosha kan ændre sig gennem den kost vi spise, den livsstil vi har og gennem livet. Vores fordøjelse er et godt sted at kigge på, hvad der er mest dominerende og hvordan vi kan skabe balance. I Ayurvedaen snakke vi om fire forskellige typer Agni, fordøjelses typer. Hvilken en har du?

SAMA AGNI

(afbalanceret fordøjelse)

Sama agni er når du ikke har fordøjelsesproblemer! Du føler dig frisk og let efter et endt måltid, uden problematikker som oppustethed, luft i maven, hyperaciditet eller sløvhed. Du kommer naturligt på toilettet to gange dagligt, uden forstoppelse eller løsafføring.

Symptomer på sama agni inkluderer: sunde daglige tarmbevægelser, intet fordøjelsesbesvær efter spising, stærk ojas eller vital livskraft, strålende hud, blanke øjne

Du anbefales at spise fødevarer der er anbefalet til hver dosha sæson. Det vil sige Vata balancerende fødevarer i efteråret og starten af vinteren, Kapha balancerende mad i slutning af vinteren og foråret, og Pitta balancerende mad i de varme sommermåneder.

VISHAM AGNI (irregulær fordøjelse)

Visham agni er, når dit fordøjelsessystem er helt uforudsigeligt. Det ene øjeblik har du ingen fordøjelsesproblematikker – og det næste øjeblik bliver du oppustet, får luft i maven og forstoppet. Visham agni er relateret til vata (vind) dosha. Dette vil sige, at du har dominerende luft element i kroppen.

Symptomer på visham agni inkuderer: oppustethed, luft i maven, forstoppelse, kan ændres til løs afføring.

For at balancere vishama agni handler det i højgrad om at balance Vata dohsa. Dette vil sige at vi skal sørge for at få mere varme og stabilitet ind i livet. Fordi vata er den subtile af de tre doser, påvirkes vishama agni ikke kun af, hvad vi spiser, men også af, hvordan vi spiser og hvordan vi lever. Visham Agni påvirkes meget af pranayama (vejrtrækningsøvelser) og yoga. Herudover betyder det også at vi skal begynde at være opmærksom på den daglige rutine. Visham Agni fungerer bedst med rutiner og struktur. Forsøg at stå op, spise og gå i seng på samme tid hver dag. Vata dosha har tildens til at være meget bevægelig, derfor sørg for om du kan skabe mere grounding og ro, i stedet for alt for meget bevægelse. Fordøjelsen har brug for at vi bevæger os, men for meget bevægelse vil føre til Visham agni. Spis en Vata balanceret diæt. Dette vil sige at du skal fokusere på varm, nærende mad med overvægt af søde, sure og salte smage, samt sørge for at få en god mængde sundefedtstoffer. Læs mere om Vata diæt her.

TIKSHNA AGNI

(skarp fordøjelse)

Tikshna agni er, når din fordøjelsesild (agni) brænder lidt for meget. Du har måske prøvet at løbe på toilettet efter hvert måltid, især hvis det har været et meget krydret måltid med chili, grøntsager fra natskygge-familien, løg eller hvidløg. Når Agni brænder lidt for stærkt, så udskiller vores mave overskydende mavesyre, hvilket forårsager hyperaciditet, halsbrand og måske endda mavesår. Tikshna agni er relateret til pitta (ild) dosha, fordi den er stærk og skarp. Hvis du har tildens til at blive hangry, så er der stor sandsynlighed for at du har Tikshna agni.

Symptomer på tikshna agni inkuderer: løs afføring, hyperaciditet / halsbrand, skarp appetit

For at balancere tikshna agni handler det i høj grad om at balancere pitta dosha. Dette gør vi ved at fokusere på afkølende, jordforbindende, beroligende elementer. Som med Vishma agni, så påvirkes tikshna agni ikke kun af, hvad vi spiser da Pitta dosha også er relativ let og subtil. Tikshna agni påvirkes også af, hvordan vi spiser, og hvordan vi lever. Tikshna agni skal også balanceres gennem livsstil, bevægelse og pranayama. Da Pitta dosha har en del intensitet over sig, skal du fokusere på ikke at overgøre din træningsrutine med for meget intensitet her også. Fokuser på en afslappet indsats i stedet. Sørg for at få pauser og ro igennem dagen. Spis en Pitta balancerende diæt. Hvilket fokuser på kølende og nærende madvarer med overvægt af søde, bitre og sammensnerpende smage.

Læs mere om en Pitta diæt her.

MANDA AGNI

(langsom fordøjelse)

Manda agni er når din fordøjelse går virkelig langsom. Du spiser et måltid og føler dig mæt de næste seks timer eller længere. Det føles lidt som om, du nærmest ikke spise, men din krop fortsætter med at deponere fedt – nærmest følelsen af tage på, bare ved at kigge på en kage! Med Manda agni kan man føle sig udmattet efter et stort måltid og have følelsen af tage en lur. Manda agni er relateret til overskydende kapha (jord) dosha, da den er langsom, tung og tæt.

Symptomer på manda agni inkluderer: langsom fordøjelse & stofskifte, vægtøgning, klistret afføring, lav appetit

For at balancere Manda agni skal vi fokusere på at balancere Kapha dosha.

Fordi kapha er den mest håndgribelige af doshaerne, påvirkes manda agni meget af kost og motion. Pranayama, yoga og kapha-balancerende rutiner kan tilbyde støtte til sindet og følelsesmæssige faktorer, der ofte kan bidrage til kapha opførsel (sløvhed, følelsesmæssig spisning, manglende motivation).

For at balancere Kapha skal vi tænke mere lethed ind i både kosten men også motionen. Kapha er den dosha som har behov for at bevæge sig mest. Hvis det sidder stille for længe, bliver den stagneret. Når Kapha bliver stagneret begynder stofskiftet og fordøjelsen at blive endnu langsommere og så begynder ubalancerne for alvor at opstå. Følg en Kapha balancerende diæt. Tænk på lette kvaliteter, med overvejende bitre, skarpe og sammensnerpende smage. Undgå for meget fedt, stivelse og sukker i din mad. Læs mere om Kapha diæt her.


bottom of page