top of page

Vejrtræknings Værkstedet - hvor opmærksom er du egentlig på din vejrtrækning?





Alt her i livet, kan vi gøre på to måder. Den ene måde er på rutinen. Altså den mere ’ubevidste måde’. Den anden måde kalder jeg ’Den Bevidste måde’. I det øjeblik vi lærer noget nyt er vi opmærksomme og lægger alt vores energi i det, som f.eks. at køre bil. I starten tager det vores fokus at finde koblingspunktet, at skifte til det rigtige gear og især, at skulle holde øje med alt omkring en. Efter vi har lært at køre bil, bruger vi mindre energi og mindre fokus. Vi ved, hvordan koblingspunktet er, hvordan gearene ligger samt vi får mere tillid til omgivelserne omkring os. Vi får hermed overskud til muligvis at have samtaler med passagererne, lytte til musikken. Nogle føler sig desværre så selvsikre bag retten, at telefonen kan bruges til sms’er og nogle kvinder lægger endda make-up

Sådan er det med de fleste ting i livet vi lærer. Det bliver en selvfølge at vi kan det – og vi bliver i stand til at lave andre ting samtidigt, og vores tanker får lov til at flyve over land og bjerge.

Prøv, at forestille dig, hvor meget energi du har brugt som barn på at lære at gå? Alle de timer, kræfter og nederlag der fulgte med. Og prøv så at tænke, hvordan du vandre rundt, tager det som en selvfølge, at dine ben bærer dig hen, hvor du skal.

"Tænk på din vejrtrækning. Det er en medfødt egenskab og en af de største gaver vi fik foræret da vi ankom til jorden."

Din vejrtrækning sker automatisk, og med mindre der er noget i vejen med den, tager vi den som en selvfølge. Vi lever i en travl verden, hvor vi konstant skal præstere, vi skal fra A-B og fra B-C. Vi lever i en verden, hvor vi konstant skal tage stilling til noget. Men, hvor ofte giver vi os selv lov til at tage en dyb indånding og en fuldkommen udånding? Mange af os trækker vejret på den ubevidste måde, hvor vi konstant lader den ske automatik og vi sætte vores tillid til at det er fint. Men realiteten er at der er tildens til at lade sine indåndinger være korte og ikke lade udåndinger være fuldkommende. Det siges endda at mange kun bruger 20% af deres lungekapacitet.

En ubevidst vejrtrækning kan give mange negative følger for vores helbred. Hvis vi ikke trækker vejret fuldkommen, kan vores organer ikke yde deres bedste. De har brug for så meget frisk oxygen som muligt, samt at blive skilt af med den kuldioxid der hober sig op.

Med en bevidst form for vejrtrækning kan vi afhjælpe, samt forebygge forskellige lidelser som højt blodtryk, angst, stress, migræne, smerter, depression, insomnia og astma. Med en bevidst vejrtrækning kan vi berolige kroppen og vise at vi har kontrol over situationen.


"Udover at være broen mellem krop og sind, så er vejrtrækningen også det der fører vores Prana / life-force rundt i kroppen."

Hvad der gør den fysiske yoga anderledes i forhold til andre måder at bevæge sig på, er den bevidste vejrtrækning. Den bevidste vejrtrækning er integreret i de fysiske øvelser, men det er også i ’en disciplin’ for sig selv, nemlig i Pranayama. Her arbejdes med forskellige former for vejrtrækningsøvelser, der både styrker samt renser lungerne. Men det er ikke den eneste grund til at lave pranayama. Det hjælper os med vores bevidsthed. Det hjælper os til at tænke klarere. Det hjælper os til at komme tættere på et meditativt stadie. Omkring vejrtrækningen siges der, at det er broen fra vores fysiske krop til vores sind.

Udover at være broen mellem krop og sind, så er vejrtrækningen også det der fører vores Prana // life-force rundt i kroppen.


Har du trukket vejret bevidst i dag?

Kunne du være interesseret i at lære et par pranayama - vejrtræknings teknikker at kende, for at skabe en større forbindelse til din vejrtrækning?


Følg linket her, for at få dine to gratis vejrtrækningsøvelser.




bottom of page